34 Arbejdsmarkedets parter i den offentlige sektor afta- ler og forhandler løn- og arbejdsvilkår efter et privat forbillede. Det gælder også brugen af konfliktvåbnene (strejker/blokader og lockouter/boykot) i forbindelse med åbne arbejdskonflikter, hvis parterne ikke kan blive enige via forhandling eller mægling. Men der er stor forskel på de præmisser og vilkår, som kon- fliktretten bygger på, når den offentlige og private sektor sammenlignes. I denne artikel præsenteres en kritisk analyse af brugen af konfliktretten i den offent- lige sektor set i lyset af OK 2013 og storlockouten på undervisningsområdet. Artiklen viser, at brugen af konfliktretten i den offentlige sektor har en række indbyggede systemfejl, da offentlige arbejdsgivere samtidig er budgetmyndighed og lovgivere. Artiklen præsenterer til sidst en række forslag til justeringer, der kan bringe den offentlige aftalemodel i balance, så åbne konflikter minimeres. Introduktion – arbejdskampe og konflikt- løsning i den private- og offentlige sektor Løn og arbejdsvilkår i den offentlige sektor er helt overvejende reguleret via kollektive overenskomster indgået mellem de offent- lige arbejdsmarkedsparter. Faktisk har den offentlige sektor en noget nær 100 % over- enskomstdækning modsat den private sektor, som ligger på omkring 70 % (Ibsen, Høge- dahl og Scheuer, 2012). Man kan derfor sige, at »den danske model« er mere udbredt i den offentlige sektor sammenlignet med den pri- vate. Men »den danske model« er samtidig ganske ung i den offentlige sektor i forhold til den private, der siden det berømte Septem- berforlig af 1899 har haft regler for, hvordan arbejdsmarkedsparterne frivilligt indgår kol- lektive overenskomster, og hvordan og hvor- når parterne kan iværksætte arbejdskonflikter (Ibsen og Jørgensen, 1979). Først i 1973 blev et arbejdsretsligt system med forligsmand og arbejdsret gældende for de offentlige ansatte. Den danske model er således udviklet i den private sektor og er sidenhen blevet adopte- ret i den offentlige sektor – det gælder både aftalesystemet og sidenhen konfliktløsnings- modellen. Men, som vi argumenterer for i denne artikel, er der store forskelle mellem den offentlige og private sektor, når det gælder brugen af konfliktretten. Modsat de private er de offent- lige arbejdsgivere ikke alene arbejdsgivere, men også budgetmyndighed og lovgivere, og har dermed en række særlige beføjelser, som skaber en asymmetrisk magtbalance mellem parterne (Ibsen og Jørgensen, 1979; Due og Madsen, 1996; Jacobsen og Pedersen, 2010). Formålet med denne artikel er at analysere brugen af konfliktretten i den offentlige sek- tor med udgangspunkt i storlockouten på un- dervisningsområdet i 2012/13. Vores teore- tiske perspektiv trækker på økonomisk teori Konfliktrettens anvendelighed i den offentlige sektor set i lyset af OK 2013 Videnskabelig assistent, ph.d. Laust Høgedahl (hogedahl@dps.aau.dk) professor emeritus Flemming Ibsen (ibsen@dps.aau.dk) Center for arbejdsmarkedsforskning (CARMA), Institut for Statskundskab, Aalborg Universitet