Nordisk sociolingvistiks historie, nutid og mulige fremtid 11 Nordisk sociolingvistiks historie, nutid og mulige fremtid – med hovedvægten på Sverige og Danmark Af FRANS GREGERSEN Sociolingvistikken i Norden repræsenterer et opbrud og et nybrud. Vi skal i før- ste afsnit af denne artikel belyse den kontekst efterkrigstidens lingvistik udgjorde for nybruddet, dvs. hvad Bengt Nordberg og hans kampfæller i de andre nordiske lande brød op fra, og i andet afsnit hvad nyt de i fællesskab indførte. I den sidste del opsummeres i forhold til hvor vi står i dag; vi står under alle omstændigheder på skuldrene af giganter. 1 Efterkrigstidens lingvistik: europæisk lingvistik med åndenød og amerikansk lingvistik i overhalingsbanen I dette første afsnit skal vi se på de historiske betingelser for at sociolingvistik- ken i de nordiske lande kom til verden og fk den særlige form som har præget den lige siden. Vi ser først på lingvistikkens historie i efterkrigstidens Europa og USA og dernæst på de lokale nordiske forhold. 1.1 Den europæiske strukturalisme Situationen i efterkrigstidens første periode 1945 til fx 1965 (det år hvor Noam Chomsky publicerede Aspects of the Theory of Syntax ) blev præget af at struk- turalismen, som havde revolutioneret lingvistikken, løb tør for entusiasme. Den europæiske strukturalisme var blevet afgørende forandret ved at Pragskolen ikke eksisterede længere: Nikolai Trubetzkoy døde umiddelbart før krigen mens Roman Jakobson undslap forfølgelserne og nu var i USA. Af de gamle centre var kun København tilbage. Hjelmslevs glossematik havde sin storhedstid i 1950’erne men af forskellige grunde lykkedes det ikke at udnytte det vindue der ellers åbnede sig for glos- sematikken både i Danmark og i USA. I Danmark konkluderede det glossema- tiske udvalg under Lingvistkredsen i løbet af en intens møderække i 50’ernes begyndelse at man ikke kunne fnde frem til en måde at lave empiri på som tilfredsstillede de mange defnitioner og den revolutionerende formalisme der ellers var blevet præsenteret for dette primære publikum af teoriens grundlæg-