71 Arkæologiske kort – fra arbejdet med middel- alderbyer i Skandinavien Af Gitte Hansen Arkæologer bruger både historiske og moderne kort som kilder i forsk- ningen, men vi fremstiller også kort selv. Et arkæologisk kort forstår jeg som et kort, som viser arkæologiske data, eller som viser en tolk- ning af arkæologiske kilder. Et gammelt kort, som er fundet i jorden er, altså ikke et ”arkæologiske kort”, men et arkæologisk artefakt og et historisk kort. Kort med koordinatfæstede arkæologiske data er et hyppigt brugt redskab i forarbejdet til arkæologiske udgravninger i middelalderbyerne, og fremstilling af arkæologiske kort kan være et analyseredskab i forskningsprocessen eller kan bruges som illustra- tion i en tekst og være et slutprodukt af en forskningsproces. Jeg vil her beskæftige mig med arkæologernes egen produktion og brug af kort. Jeg kan ikke give et tilnærmelsesvis dækkende billede af temaet, til det er feltet alt for stort. Men jeg vil give smagsprøver på forskel- lige typer arkæologiske kort, som er lavet i forbindelse med projekter, hvor byopkomst og byudvikling har været centrale. Jeg har lånt kar- tograiske termer fra geograifaget. Der er mange ligheder mellem kulturgeografers og arkæologers måde at arbejde på, for studiet af menneskers aktivitet i tid og rum er et arkæologisk anliggende når vi går langt tilbage i tid – og når man skal studere foreteelser i et rumligt perspektiv er netop geografernes klassiske hjælpemiddel – kortet – et godt redskab. I modsætning til geografer/kartografer, som gerne bruger lyfoto, når de topograiske grundkort tegnes, så graver arkæologerne sig ned i jorden for at inde data. Datagrundlaget for et arkæologisk kort er altså arkæologiske kilder, som vi supplerer med tilgængelige oplysninger fra f.eks. hi- storiske kort, moderne topograiske kort og skriftlige kilder. De arkæologiske kort indes med forskellig grad af detalje- og ambi- tionsniveau. Kortets udformning vil afhænge af, hvad det skal bruges til, men også af de ressourcer der er tilgang til i form af kildegrund- lag, arbejdstid og ikke mindst teknologiske hjælpemidler og kompe- tencer. I den ene ende af spektret har vi enkle fundspredningskort, hvis formål er objektivt at vise, hvor genstande eller strukturer af forskellige kategorier er fundet. Fundspredningskortene kan være kvalitative, det vil sige, at de viser udbredelsen af fænomener via sym- boler, som ikke er graderet. Fundspredningskort kan også være kvan- titative og er da en form for statistiske kort, som viser udbredelsen af et bestemt fænomen ved hjælp af graderede symboler. Mod den anden ende af spektret har vi kort, som relativt naturalistisk gengiver arkæologiske strukturer i korrekt størrelsesforhold i landskabet, og