151 ANMELDELSER Er forholdet til Sokrates og den un- dertiden manglende analytiske dybde svage punkter i bogen, så er forfat- ternes demonstration af Pippi, Emils og Karlssons ’overmenneskelige’ Zarathustra-attituder og impulsive magtvilje a la Nietzsche til gengæld veldokumenteret, hvorfor analysen af såvel Pippi som Nietzsche, samt forbindelsen imellem dem, kommer bedre af sted. Forfatterne lægger sig her i forlængelse af Brandes’ udlæg- ninger af Nietzsche som en ’aristo- kratisk radikalist’, og argumenterer altså for, at Pippi bør ses som et lille ’overmenneske. Lad så være, at Pippi på den måde, og igen som følge af analogitvangen, både fremtræder som et lille, Nietzscheansk, uregerligt og impulsivt handlende ’Übermensch’ på den ene side, og som Sokratisk, reflekteret og ironisk maieutiker på den anden. I forlængelse af denne modsigelse kan man være fristet til at hævde, at mange børn simpelt hen er vilde med Pippi, dels fordi hun netop er ganske ’barnlig’ i sin væremåde (f.eks. sårbar som følge af savnet af forældrene), og dels fordi hun samtidig er aldeles opsætsig i sit adfærdsmønster. Dette mere end de elsker hende for den selvstændige og kritiske tænkning på højeste niveau, som hun ifølge de to norske forfattere gerne skulle give anledning til med sin anfægtelse af ethvert tabu osv.. Hverken det ’barnlige’ islæt eller opsætsigheden gør således i sig selv Pippi til hverken Sokratisk filosof eller Nietzscheansk overmenneske! Mere positivt formu- leret kan man sige, forfatterne har forstået den dimension hos Astrid Lindgren, som vi andre vitterlig også må elske hende for; nemlig den, at hendes bøger rummer og kan læses på flere niveauer, dvs. både af børn og voksne, både ’umiddelbart’, bog- staveligt, og ’reflekterende’, allego- risk. Og det er skam slet ikk’ så ring’ endda! Så kan man godt se gennem fingre med, at man, hvad dybdegåen- de og sammenhængende filosofiske analyser angår, ikke kan klare sig med det filosofiske drikkegilde i Villa Vil- lakulla alene, men selv må gå videre med udforskningen af den filosofiske rodekasse, hvor der bl.a. gemmer sig ’skunker’. Jens Viggo Nielsen Islam med danske øjne Jørgen Bæk Simonsen: Islam med danske øjne – danskernes syn på islam gennem 1000 år, Akademisk Forlag 2004, 215 s., 249 kr. Jeg kom under læsningen af Jørgen Bæk Simonsens (JBS) nye bog Islam med danske øjne (IDØ) til at huske på en udtalelse af Mawlana Hazar Imam (en ledende figur inden for den shia- muslimske retning ismailitterne) om, at der ikke findes et clash of civiliza- tions imellem Islam og Vesten; men at der er derimod findes et clash of ignorance fra begge sider. JBS forsøger i IDØ, ligesom i sin tidligere bog Det retfærdige samfund, netop at medvirke