Baggrund Aalborg Universitet har sammen med to lokale firmaer og bl.a. Aalborg Kommune siden 2010 udviklet og testet på ITS Plat- form. ITS Platform består af tre dele: 1: En Onboard Unit (OBU) installeret i 425 nordjyske personbiler. 2: En bagvedlig- gende Backend Server, der kommunikerer med OBU’erne og behandler data fra disse på en lang række måder. 3: En række ap- plikationer tilrettet bilister, vejmyndigheder og serviceudbydere. ITS Platform er født med fire applikationer, hvoraf der fokuse- res på Parkeringsapplikationen (P-app) her. ITS Platform er nu færdigudviklet og kører videre i en driftsfase i nogle måneder i første del af 2014, hvor andre anvendelsesmulig- heder undersøges. 32 TRAFIK & VEJE • 2014 JANUAR Parkeringsapplikationen i ITS Platform – virkemåde og drift En central del af ITS Platform har været udviklingen af en fuldautomatisk parkeringsbetalingsapplikation (P-app), der baseret på, at bilens position selv finder ud af, hvad parkeringen skal koste, og selv iværksætter betalingen i den forbindelse. Hovedkonklusionen er, at der ved hjælp af avanceret mapmatching kan opnås tilstrækkelig høj troværdighed af positionerne til at sikre en velfungerende P-app. I princippet betyder det, at der er udviklet et fungerende GPS-baseret road pricing system, blot med den forskel at betalingen registreres i forhold til, hvor og hvornår bilen parkerer – og ikke hvor og hvornår den kører. ITS Svend Tøfting, Projektchef, Aalborg Universitet/ Region Nordjylland svto@rn.dk Niels Agerholm, Lektor, Trafikforskningsgruppen, Aalborg Universitet na@civil.aau.dk Harry Lahrmann, Lektor, Trafikforskningsgruppen, Aalborg Universitet hsl@civil.aau.dk Brian Jørgensen, B.Sc.E.E, eMBA, Projektleder, Gatehouse bjo@gatehouse.dk Anders Kvist Simonsen, Landinspektør, AAKJAER Landinspektører aks@aalsp.dk Omkring betaling for at parkere i by- midter er der sket en markant udvikling de senere år. Periodekort, beboerlicenser og lignende, der ikke kræver større tekno- logisk udvikling for at håndtere, kører på traditionel vis i mange danske byer. En stor del af indtægterne for parkering fås fra beta- lingsparkering, hvor der afregnes efter, hvor længe en parkeringsplads anvendes, hvornår anvendelsen sker, samt ikke mindst hvad ti- meprisen for at parkere på den enkelte plads er. Over få år er mange byer gået fra klassisk forudbetaling med mønter til bagudbetaling med kreditkort til i enkelte byer at kunne betale via en smartphone app. Sideløbende er det med GNSS-teknologi (i praksis GPS) blevet muligt at anvende disse registreringer til at afklare, hvilken parkeringsplads der parkeres på, og på den måde automatisere hele eller dele af betalingen for at parkere i f.eks. en bymidte. Trods udviklingen er GPS-baserede positioner ikke altid lige troværdige. Det skyldes dels, at GPS-satellitterne konstant bevæger sig på himlen og derfor ikke giver en ensartet præcision af positionen. Mindst ligeså vigtigt er det imidlertid, at huse, stejle skrænter og træer kan ’skygge’ for GPS- signalet, eller det kan forvrænge signalet på grund af tilbagekastede GPS-signaler fra hårde overflader som husmure. Endelig be- tyder det også noget, hvor en GPS-antenne placeres i f.eks. en bil eller en smartphone. Med ovenstående viden om mulighe- der og udfordringer i forbindelse med med brugen af GPS til stedfæstelse af køretøjer