140 tidende 2024 · 134 · #2 Oversigtsartikel Differential- diagnostik af mundslimhinde- sygdomme Jaana Rautava, Maria Bankvall, Cecilie Gudveig Gjerde, Mats Jontell, Erik Dabelsteen, Palle Holmstrup og Tine M. Søland Det er en indlysende forudsætning for håndtering og behandling af mundslimhindesygdomme, at man når frem til en korrekt diagnose. Imidlertid er der ikke så mange tilfælde af mundslimhindelidelser i almen praksis, at det er muligt at opnå tilstrækkelig rutine. Derfor kan det være vanskeligt at diagnosticere disse tilstande, og formålet med denne artikel er i kort form at give klinikerne relevante værk- tøjer til at skelne mellem forskellige tilstande med lignende kliniske udseende, fx ulcerøse/vesikulære/bulløse læsioner, farveforand- ringer, herunder hvide, erytematøse og pigmenterede læsioner samt læsioner med tilvækst af væv. Artiklens omfang tillader ikke en fremstilling af alle mundslim- hindelidelser, og vi har derfor begrænset os til nogle af de i den foregående artikel omtalte, som er de mest relevante i daglig praksis. Ulcerøse og vesikulære/bulløse læsioner Recidiverende herpes labialis og læbecancer Herpes labialis giver sjældent anledning til differentialdiagnostiske problemer, da tilstanden afficerer det samme område og viser sig som initiale vesikler, der brister, flyder sammen og eſterlader et sår med skorpe (Fig. 1A). I modsætning til læbecancer (figur 1B) er herpes labialis recidiverende og heler i løbet af 10-14 dage, hvilket er en markant klinisk forskel (1). KLINISK RELEVANS En forudsætning for korrekt behandling af mundslim- hindesygdomme er, at man når frem til en korrekt diagnose. Denne korte artikels formål er at give klinikerne redskaber til at skelne mellem forskellige mundslimhindelidelser, der klinisk fremtræder ens. FORFATTERE Jaana Rautava, associate professor, ph.d., HUS Head and Neck Center, Department of Oral and Maxillofacial Diseases, University Hospital Area, University of Helsinki, Finland Maria Bankvall, tandlæge, ph.d., Department of Dental Medicine, Karolinska Institutet, Stockholm/Masthuggskli- niken – Orofacialmedicinskt Centrum i Västra Götaland, Göteborg, Sweden Cecilie Gudveig Gjerde, førsteamanuensis, ph.d. Avdeling for oral og maxillofacial kirurgi, Institutt for klinisk odontologi, Universitetet i Bergen, Norge Mats Jontell, professor emeritus, odont.dr., Department of Oral Medicine and Pathology, Institute of Odontology, Sahlgrenska Academy, University of Gothenburg, Sweden Erik Dabelsteen, professor emeritus, dr.odont., Odontolo- gisk Institut, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet, Danmark Palle Holmstrup, professor emeritus, dr.odont., ph.d., Odontologisk Institut, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet, Danmark Tine M. Søland, førsteamanuensis, ph.d., Institutt for oral biologi, Universitetet i Oslo, Norge Korrespondanceansvarlig sjetteforfatter: Palle Holmstrup, E-mail adresse: pah@sund.ku.dk Accepteret til publikation den 2. september 2023. Artikkelen er refereevurdert Rautava J, Bankvall M, Gjerde CG, Jontell M, Dabelsteen E, Holmstrup P, et al. Oversigtsartikel. Differentialdiagnostik af mundslimhindesygdomme. Nor Tannlegeforen Tid. 2024; 134: 138-44. Emneord: Mouth; oral mucosa; oral medicine; differential diagnostics Nordisk tema: Oral medisin · Oversigtsartikel · Differentialdiagnostik af mundslimhindesygdomme