74 75 Vølven – vikingetidens troldkvinde Sejd (magi) var en del af vikingetidens tro og kult, og de kvinder, der udøvede den, blev kaldt vølver. En vølve havde en særlig status i samfundet. Vølvernes grave var ote rige. Det tyder på, at vølverne var kvinder, der færdedes blandt vikingetidens ledende slægter. I sagaerne kunne selv en dronning udøve sejd. Vølverne har været omgærdet med ærefrygt, fordi de havde stor magt og en særlig viden. I sagaerne er der eksempler på, at de kunne dø unge, fordi de bevægede sig mellem forskellige verdener, eller at de ligefrem blev slået ihjel, fordi de fremsagde en uønsket spådom. Staven var en meget vigtig del af vølvens rituelle udstyr, og ordet vølve betyder ’stav’ eller ’bærer af hellig stav’. I middelalderen blev det forbudt at eje stav og have hedensk alter. Det er et meget konkret eksempel på, at vølvernes magt var frygtet og forhadt af kirken. Vi ved fra skritlige kilder, at sagn om kvindelige stavbærere går mere end 2000 år tilbage i tid. De farvestrålende, runde vikingeskjolde var også en del af krigerens standardudrustning. Når to hære angreb hinanden, stod mændene skulder ved skulder med overlappende skjolde – man kaldte det en skjoldmur. Den skulle skærme vikingerne mod den anden hærs an- grebspres. Men skjoldet var i sig selv også et efektivt våben i kamp mand mod mand, når skjoldmuren var gennembrudt, og slaget for alvor begyndte. Med skjoldet kunne man slå modstanderen ud af ba- lance, så det blev muligt at ramme ham med sværd eller økse. Krigsøksen var et nærkampsvåben og en god aløser for spyddet, når vikingehæren først havde brudt modstanderens skjoldmur, og den tæte kamp mand mod mand på slagmarken begyndte. Krigsøk- serne kunne både være simple i deres udsmykning og have økseblad med indlagt sølv, bronze og messing. Krigsøksen blev brugt af alle uanset rang. Sværdet var derimod forbeholdt mænd af høj rang, fordi svær- dene var så bekostelige at fremstille. Fra skritlige kilder ved vi, at nogle sværd ik navne som for eksempel Brynjubítr (brynjebider) el- ler Skræp, og de blev hædret i skjaldekvad for de store bedriter, som de havde begået i heltenes sværdhånd. Sværdene havde deres eget liv, og særlige sværd gik i arv fra far til søn. Vikingeskjold fundet ved ringborgen Trelleborg i 2008. Skjoldet er dateret til 900-årene og er et af de få velbevarede skjolde, der kendes fra vikingetiden.