55 Nabo, fjende og forbillede – Danernes forhold til Tyskland i det arkæologiske fundbillede Anne Pedersen Temaet for det 30. Tværfaglige vikingesymposium er forholdet mellem Danmark og Tyskland i 900-årene. Dette kan anskues fra forskellige vinkler og med udgangspunkt i forskellige kilde- grupper, i dette tilfælde det arkæologiske materiale. Spørgsmålet er, om det er muligt ud fra de arkæologiske fund at sige noget om, hvor vidt Danmark var afhængigt af Tyskland. Dette er et omfat- tende og komplekst problemfelt, ikke mindst fordi afhængighed i sig selv kan tolkes på flere måder. En entydig af- eller bekræftelse på eksempelvis et politisk afhængighedsforhold kan arkæologien næppe levere; derimod er der talrige vidnesbyrd, der kan belyse intensiteten og eventuelt karakteren af de indbyrdes forbindelser mellem Danerne og deres tyske nabo mod syd og dermed, hvilken rolle eller måske snarere hvilke roller Tyskland spillede for Danerne og på hvilke niveauer. Samtidens udenlandske skriftlige kilder giver et indblik i mulige kontaktformer og kontaktflader: ”Kejseren … formanede ham [Harald Klak] både selv og ved andre til at antage kristendommen, for at der således kunne være større fortrolighed imellem dem; og det kristne folk ville da komme ham og hans undersåtter villigere til hjælp, når man på begge sider dyrkede samme Gud.” (Vita Anskarii 7. Rimbert, 870) ”… derfra tog han [Otto I] til Quedlinburg for at fejre påsken… Da alle sager var afsluttet fredeligt, og gaver var fordelt, drog de [bl.a. en delegation fra Danerne] tilfredse hjem.” (Chronicon II.31, Thietmar af Merseburg, 1018) ”… skyndte han [Otto II] sig til Slesvig for at angribe de oprørske Daner. Der så han, at hans fjende havde grebet til våben og besat en grav opført til