132 Aðalheiður Guðmundsdóttir Háskóli Íslands, adalh@hi.is, www.uni.hi.is/adalh OM HRINGBROT OG VÅBENDANSE i islandsk tradition 1 Gennem brug af ældre og nyere kilder søger denne artikel at belyse nordboernes våbendanse i en euopæisk kontekst. På sigt skulle dette styrke grundlaget for yderligere udforskning af den nordiske dansetradition. Indtil nu har manglen på kildemateriale gjort det svært for forskere at sætte nordiske våbendanse ind i en samtidig europæisk kontekst. Den foreliggende artikel forsøger at råde bod på dette. Man kan dog stadig håbe, at nye kilder kan opspores, der yderligere kan klargøre en eventuel sammenhæng. I artiklen bliver der gjort rede for billedkil- der af ældre dato, der peger på våbendansene som en del af en nordeuropæisk danse- eller legetradition. Desuden inddrages islandske kilder, der kan kaste et nyt lys over våbendansenes brug i middelalderen. Der lægges særlig vægt på at redegøre for det islandske kildemateriale. På basis af kilderne forekommer det sandsynligt, at islændingene har haft kendskab til våbendanse. Ved at sætte det islandske materiale ind i dels en nordisk dels en bredere europæisk kontekst, kan artiklen bidrage til en bedre forståelse af sammenhængen og udviklingen af våbendanse. I følge gamle kilder har man danset sværddans og andre våbendanse i en lang række folkeslag rundt om det germanske område. 2 Disse danses historie er in- teressant på mange måder, og forskere har gjort dem til genstand for omfattende beskrivelser, der har resulteret i såvel kulturhistoriske afhandlinger som under- holdende læsestof. Selv om der ganske rigtig er bevaret materiale, der har gjort det muligt for disse forskere at pusle brudstykker sammen og således i grove 1 Denne artikel er en udvidet version af en forelæsning på symposiet Balladdans i Norden i Stockholm den 8. og 9. november 2007. Symposiet var arrangeret af Svensk visarkiv og Samfundet Sverige-Färöarna. Dansk oversættelse af Pétur Rasmussen. 2 Se fx de Vries 1956:443.