w
55
Nordiske Organisasjonsstudier
© 2013 Fagbokforlaget
15 (1): 55–77
Når ledelsen ler med – om forholdet
mellem magt og humor i samtidens
ledelse
When the Management Laughs Too – on the relationship
between management and humor in contemporary
organizations
MADS PETER KARLSEN OG KASPAR VILLADSEN
Nøgleord: Humor, ledelse, ironi, ideologikritik, kynisk fornuft, Žižek
Keywords: Humor, management, critique of ideology, cynical reasoning,
Zizek
INDLEDNING
I en af deres sketcher tager DR2 satireprogrammet Krysters kartel afsæt i en
velkendt scene, hvor medarbejderne i en virksomhed er kaldt sammen til
informationsmøde i irmakantinen. »Jeg har i dag en god og en dårlig nyhed
til jer« siger den velklædte kvindelige mellemleder til de ængsteligt lyttende
medarbejdere, »den dårlige er, at vi desværre bliver nødt til at reducere
medarbejderstaben med 35 procent«. Man når lige at se, hvordan frygten
breder sig i medarbejdernes ansigter, inden mellemlederen fortsætter: »Den
gode nyhed er, at vi har allieret os med irmaklovnen fra irmaklovnen.dk,
som er her for at hjælpe os alle sammen gennem den svære tid.« Ind ved siden
af mellemlederen træder der nu en klovn, som ved hjælp af et overdramatisk
kropsprog, en skabet ansigtsmimik og en gul ballon forsøger at illustrere
mellemlederens beretning om den drastiske nedgang i irmaets omsætning
og de for medarbejderne særdeles ubehagelige konsekvenser heraf, alt imens
medarbejderne ser vantro til.
1
Hvorfor er sketchen morsom? Det umiddelbare svar er, at det er den, for-
di den lige netop gør det, som enhver god komedie gør, nemlig undermi-
nerer det velkendte ved at vende tingene på hovedet. Sketchen fremstiller