1 3.0 Trusler/pres mod den danske velfærdsmodel 3.1 Individualisering I dag taler sociologer om, at det senmoderne samfund er karakteriseret ved opbrud i traditionelle værdier og en voksende individualisering. Individualiseringen betyder, at det unikke menneske skaber sin egen livsfortælling gennem en række valg. Selvfølgelig er vi stadig bundet af den sociale arv, der på godt og ondt får betydning for det enkelte menneskes livsforløb. Men sammenlignet med de mennesker, der voksede op i det danske samfund for et par generationer siden, så synes mulighederne i dag nærmest ubegrænsede. Pointen er, at individualiseringen ikke harmonerer med den ligheds-og solidaritetstanke, som velfærdsstaten bygger på. Individualiseringen betyder, at de traditionelle, fælles værdier kommer under pres. Individet former i højere grad sit eget liv gennem en række valg, hvor ansvaret er ens eget samtidig med, at forståelsen for "naboens" problemer begrænses. 3.2 Globalisering Det nye er intensiteten i de grænseoverskridende aktiviteter efter Berlin-murens fald i 1989 og Sovjetunionens opløsning, som især forstærkede den økonomiske globalisering. En række østeuropæiske lande åbnede sig for udenlandske investeringer, så danske virksomheder frit kunne outsource produktionen til lande, hvor vilkårene for at producere varerne var gunstige. Billig arbejdskraft og mangel på miljøkrav var først og fremmest det, de nye østeuropæiske lande kunne lokke med. Også en række asiatiske lande er i dag interessante, når danske virksomheder leder efter steder, hvor varerne kan produceres med væsentlig lavere omkostninger end i Danmark. Pointen er, at de ca. 80.000 multinationale selskaber med interesser spredt over hele kloden, skaber deres eget lovløse magtcentrum udenfor nationalstaternes kontrol. Globaliseringstanken er ganske vist krydret med budskabet om vestlige værdier som demokrati og menneskerettigheder, men grundlæggende følger den internationale finanskapital sin egen lov: Størst mulig afkast af de investerede penge. Resultatet er også, at de vestlige forbrugere kan nyde godt af billige varer – fra tøj til elektronik – produceret i fx Asien, men også at en række ufaglærte arbejdspladser forsvinder, når produktionen outsources. De veluddannede og ressourcestærke, som er i stand til at indfri samfundets krav om omstillingsparathed, bliver vinderne i det globale spil, mens de ressourcesvage risikerer at miste fodfæstet. Man taler om, at der vil ske en polarisering i samfundet i takt med, at