1 Lasse Nielsen Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet Fair mulighedslighed og sundhed Norman Daniels’ teori om retfærdig sundhed er vel nok den mest velkendte teoretiske tilgang til at adressere normative spørgsmål om ulighed i sundhed. Daniels’ teori tager udgangspunkt i den amerikanske filosof John Rawls’ retfærdighedsteori. Rawls selv gjorde intet ud af at adressere ulighed i sundhed. I et forsøg på at videreudvikle Rawls’ teori i den henseende, tager Daniels fat i princippet om fair mulighedslighed, der hævder, at der i alle samfundets dele og lag skal være de samme udsigter til eller muligheder for at have givne karrierer, indtage vigtige embeder og positioner, gældende for personer der er lige motiverede og lige talentfulde (Rawls 1971: 83-87), og udvider dette til også at omfatte sundhed (Daniels 1981; 1985; 2008; 2009; 2010). Pointen er, at sundhed er betingende for en persons ”livsplaner”, og da mulighed i denne forstand er det centrale element for retfærdighed, så bør en teori om retfærdighed også adressere relevante forskelle i sundhed (Daniels 2008: 30). Selvom Daniels’ teori vinder stor anerkendelse, er den dog slet ikke uden problemer. I denne artikel vil jeg opstille og forsvare en alternativ og styrket version af Daniels’ teori. Jeg vil belyse, på hvilke punkter, jeg mener Daniels’ position halter, og hvordan jeg finder, at den bedst kan suppleres og styrkes, således at den kan forblive en attraktiv og plausibel teoretisk tilgang til ulighed i sundhed. Min påstand er, at den mest lovende mulighed for at forstærke Daniels’ position er at lade den supplere af centrale elementer fra kapabilitetsteorien, oprindeligt udviklet af den Nobelprisvindende økonom Amartya Sen. Daniels om retfærdig sundhed Udgangspunktet for Norman Daniels’ teori om retfærdighed i sundhed er John Rawls’ princip om fair mulighedslighed, der hævder, at der i alle samfundets dele og lag skal være de samme udsigter til eller muligheder for at have givne karrierer, indtage vigtige embeder og positioner, gældende for personer der er lige motiverede og lige talentfulde (Rawls 1971: 83-87). Rawls anså i sine egne værker sundhed som en anomali til sin teori; et tema hans retfærdighedsprincipper havde svært ved at adressere. En væsentlig del af Daniels’ bidrag til diskussionen om retfærdighed i sundhed er en udvidelse af princippet om fair mulighedslighed til også at indbefatte spørgsmål vedrørende ulighed i sundhed. Med andre ord giver Daniels med sin teori et bud på, hvordan en ralwsiansk teori om retfærdighed må besvare sådanne spørgsmål. I sine tidligere værker fokuserer Daniels på spørgsmål om sundhedsydelser (Daniels 1981), hvorimod han i sit senere arbejder udbreder teorien til at omhandle sundhed i en bredere forstand