387 BORGGÅRDEN UDBYGGES De eneste af borggårdens huse, vi med sikkerhed ved, ek- sisterede i begyndelsen af 1600-tallet, er vestfløjen af bin- dingsværk og den grundmurede østfløj, Gyldenstjerne- huset. Situationen ændrer sig i løbet af århundredet da der langs gårdspladsens nordside opføres et bindingsværks- hus, som stadig udgør borggårdens nordfløj. Nordfløjen er i dag fem fag dyb (ca. 8 m) og 19 fag lang (ca. 30 m). Den er en etage høj og har halvvalmede gav- le (fig. 1). Tavlene, dvs. felterne mellem tømmerstykkerne i bindingsværket, er udmurede med teglsten, og trævær- ket var indtil istandsættelsen i 2006 tjæret sort, men er nu hvidkalket som tavlene. Træet i væggene er egetømmer, mens tagværket er af nåletræ. Taget er dækket med vin- getegl. Østgavlen er i dag skalmuret, således at de, der an- kommer til Nørre Vosborg og ser hovedbygningerne fra ladegårdspladsen, vil tro, at der er tale om en grundmuret østfløj flankeret af to grundmurede fløje mod nord og syd. Inde på gårdspladsen ser man dog, at det forholder sig an- derledes. Ved første øjekast gør den lave bindingsværks- længe ikke meget væsen af sig. Med undtagelse af syv fag på nordsiden fremstår bindingsværket enkelt og prunk- løst (fig. 2). I de syv fag er der i det nederste tavl indsat to skråbånd. Sådanne skråbånd har den funktion, at de afsti- ver huset i længderetningen, men de tjener også et deko- rativt formål (fig. 3). Borggården udbygges Af Kirstine Haase Fig. 1 Nordfløjen set fra gårdspladsen, som den så ud efter restau- reringen, men før kalkning. Foto: Helle Henningsen.