Kristian Larsen – Destruktion og Dasein i ”Sein und Zeit” Filosofiske Studier, årgang 2007, no. 108, side 1 af 18 ● www.filosofiskestudier.dk ● ISSN 0106-0449 KRISTIAN LARSEN Destruktion og Dasein i ”Sein und Zeit” Forbemærkning En tolkning af “Sein und Zeit” (herefter SuZ) kræver en afklaring af værensspørgsmålets rolle i værket, thi holdningen hertil bestemmer vurderingen af de mange enkeltanalyser, der indgår deri. Essayets tese er, at værensspørgsmålet er bærende i hele SuZ – hvilket ikke er så indlysende, som det måske synes. En række tolkninger har søgt at vise, at værensspørgsmålet er et pseudo- spørgsmål, der bør glemmes, men at de enkelte analyser i SuZ i sig selv er interessante 1 . Andre tolkninger går ud fra, at værensspørgsmålet selv aldrig bliver stillet i SuZ, men at der kun foretages en analyse af Dasein 2 . Derfor bliver det et mål at vise, at de to hovedopgaver i SuZ, Daseinsanaly- sen og destruktionen af ontologiens historie, ikke er to hinanden uafhængige momenter, der hver især skal forberede grunden ud fra hvilken værensspørgsmålet skal stilles, men derimod er selve udfoldelsen af værensspørgsmålet. Denne læsning af værket forudsætter, at Daseinsanalysen ikke er en analyse af den menneske- lige subjektivitet, således at ”Dasein” må forstås som et ”ontologisk velafklaret subjekt” (på trods af, at SuZ selv til tider peger i retning af denne udlægning, jvf. SuZ 111), men at ”Dasein” derimod er et udtryk for en bestemt struktur, nemlig sammenhængen mellem et værendes (menneskets) væ- ren og væren i det hele taget, der muliggør enhver værensudlægning 3 . Daseinsanalysen er da analy- sen af erfaringen af væren, den erfaring, der ligger til grund for den filosofiske tænkning, og målet med analysen viser sig da at være sammenfaldende med målet for destruktionen af ontologiens hi- storie: at stille værensspørgsmålet på nyt, eller rettere at lade det udfolde sig som spørgsmål. Essayet falder i tre hovedafsnit. Først bestemmes målet for SuZ i grove træk (§1), derefter gennemgås Daseins åbenhed (erschlossenheit) for en erfaring af væren (§2) og endelig fremstilles åbenhedens ‘lukning’ gennem den antikke ontologi, grundlaget for- og destruktionen af denne (§3). Hvad angår Heideggers egenartige terminologi har jeg så vidt muligt søgt at anvende de gængse danske oversættelser. Hvor dette ikke har været muligt, har jeg søgt at oversætte termerne til et dansk ord, der gengiver så meget af den tyske terms indhold som muligt. Teksthenvisninger foretages på følgende måde: Heideggers værker angives i selve teksten via en forkortelse, hvis opløsning findes i litteraturlisten, alle andre tekster angives i fodnoter. § 1 Målet i “Sein und Zeit” a) Værensspørgsmålet. Allerede i det lille tekststykke, der indleder SuZ, anslås en afklaring af spørgsmålet om værens mening (Sinn) som afhandlingens sigte. Dette spørgsmål (die Frage nach dem Sinn von Sein) skal stilles på ny, som det hedder. Værensspørgsmålet er således allerede her fastlagt som grundlaget for hele afhandlin- gens struktur. Efter det korte tekststykke følger en indledning, der søger at præcisere betydningen af dette spørgsmål: hvad formålet med det er, og hvorledes det skal udfoldes. Skal man tro Heidegger, er spørgsmålet om værens mening ikke et tilfældigt spørgsmål, men derimod det mest grundlæggende af alle spørgsmål: det er spørgsmålet, der holder den filosofiske forskning i live (SuZ 2 og 9). Spørgsmålet er imidlertid ikke længere noget, man tematisk undersøger – thi de svar, den græske filosofi gav på spørgsmålet om, hvad det værendes væren er, er blevet videreført som selvindlysen-