UGESKR LÆGER 167/7 | 14. FEBRUAR 2005 760 VIDENSKAB OG PRAKSIS  |ORIGINAL MEDDELELSE Samfundsomkostninger forbundet med zoonotiske Salmonella- og andre fødevarebårne bakterielle infektioner i Danmark ORIGINAL MEDDELELSE Forsker Helle Korsgaard, forskningschef Henrik C. Wegener & reservelæge Morten Helms Danmarks Fødevareforskning, Afdelingen for Epidemiologi og Risikovurdering, Zoonosecentret, Søborg, og Statens Serum Institut, Afdeling for Epidemiologisk Forskning, København Resumé Introduktion: Hyppigheden af bakteriel gastroenteritis, forårsaget af Salmonella, Campylobacter og Yersinia, steg i 1980’erne og 1990’erne. Den toppede i 1997 med en incidens på 146 registre- rede tilfælde pr. 100.000 personer. Det reelle antal tilfælde ken- des ikke, men antages at være 5-20 gange højere. Materiale og metoder: Omkostninger relateret til fødevarebårne in- fektioner blev estimeret for syv sygdomsforløb baseret på udgifter til sundhedsvæsenet samt tabt arbejdsfortjeneste. De samlede kontrolomkostninger blev anslået ud fra en rapport fra Rigsrevisio- nen og fra opgørelser fra fødevareindustrien. Resultater: I 2001 registreredes 7.824 tilfælde af gastroenteritis forårsaget af Salmonella, Campylobacter og Yersinia. Det reelle antal fødevarebårne infektioner anslås til 34.000-135.000, sva- rende til omkostninger på 166-411 mio. kr. Iværksættelsen af Salmonella-handlingsplanerne mindskede imidlertid antallet af infektioner, og i perioden 1989-2001 blev samfundsudgifterne i forbindelse med Salmonella-infektioner hos mennesker reduceret med ca. 730-1.707 mio. kr. Samlet anslås handlingsplanerne i perioden 1994-2001 at have kostet godt 1,3 mia. kr. Diskussion: De danske Salmonella-handlingsplaner medførte en betragtelig reduktion i antallet af Salmonella-tilfælde hos menne- sker. De sparede samfundsomkostninger blev underestimeret, da omkostninger grundet færre langtidsfølger og dødsfald, samt ge- vinsten ved fødevareindustriens forbedrede konkurrenceevne og adgangen til følsomme eksportmarkeder ikke blev inkluderet. I den danske husdyrproduktion har man i de seneste årtier oplevet stigende problemer med en række bakterielle zoono- ser. I dag forårsager de tre store zoonoser Campylobacter, Sal- monella og Yersinia enterocolitica størstedelen af de registrerede fødevarebårne infektioner i Danmark [1]. Fødevarebranchen gør i samarbejde med myndighederne en stor indsats for at bekæmpe fødevarebårne sygdomme. Salmonella-handlings- planerne har vist, at målrettede kontrol- og bekæmpelsespro- grammer kan reducere forekomsten af smitstoffer i danske husdyr og som følge deraf antallet af mennesker, som erhver- ver en fødevarebåren infektion [2]. Der var ikke iværksat of- fentlige handlingsplaner til bekæmpelse af Yersinia og Campy- lobacter. De fleste zoonoser giver kun sjældent klinisk sygdom i pro- duktionsdyrene, men kan for eksempel spredes via inficerede hønseæg og gødningskontaminering på slagtekroppe til føde- varer og efterfølgende videre til forbrugeren. Den store stig- ning i sygdomme forårsaget af moderne zoonoser skyldes dels ændrede forhold i primærproduktionen, dels ændringer i for- arbejdning og kostvaner. Zoonosecentret udarbejder hvert år et smittekilderegnskab for human salmonellose, baseret på sammenligninger af de forskellige typer af Salmonella fundet hos patienter og i for- skellige husdyr og fødevarer. I smittekilderegnskabet anslås det, hvor mange humane tilfælde som eksempelvis kan tilskri- ves forskellige danske og importerede kødprodukter og kon- sumæg [1]. De humane Yersinia-infektioner forårsagedes pri- mært af dansk svinekød. Det var ikke muligt at lave et smitte- kilderegnskab for Campylobacter. Langt de fleste tilfælde af bakteriel gastroenteritis er godar- tede og selvlimiterende. Kun en mindre andel af patienterne vil søge læge, og af disse vil ikke alle få en afføringsprøve un- dersøgt. Derfor er der stor usikkerhed vedrørende det reelle antal infektioner. Europæiske [3, 4] og amerikanske [5] undersøgelser har an- slået, at det faktiske antal af Salmonella-, Campylobacter- og Yersinia-infektioner var 5-20 gange højere end antallet af regi- strerede tilfælde. En mindre del af patienterne blev indlagt med alvorlige symptomer, så som svær dehydrering, tarmper- foration og sepsis [6]. Endelig fik nogle patienter langvarige følgevirkninger så som reaktiv artritis og Guillian-Barré-syn- drom (GBS) [7, 8, 9]. Formålet med dette studie var at anslå det reelle antal fødevarebårne infektioner, de relaterede sund- hedsomkostninger og udgifter til tabt arbejdsfortjeneste, sam- menholdt med omkostningerne ved Salmonella-handlings- planerne. Materiale og metoder Samfundsomkostninger Beregningsmodellen inkluderede syv sygdomsforløb: Hospi- talisering med eller uden operation samt patienter med sepsis, patienter, som konsulterede egen læge med positiv eller falsk negativ diagnose, samt ikke-registrerede patienter, som enten søgte læge uden at få taget en afføringsprøve, eller som ikke gik til lægen. Diagnosticerede episoder af Salmonella, Campylo- bacter og Yersinia blev registreret i tarmbakteriologisk register