1 Netværks betydning for forældres og børns kontrol og forhandling af alkoholaftaler Jakob Demant & Anders Sonne Jakobsen Indledning De seneste 15 år er der kommet stadigt større forskningsmæssigt fokus på danske unges drikkekultur (Balvig, Holmberg, and Sørensen 2005; Gundelach 2006; Hibell et al. 1997; Hibell et al. 2004; Järvinen and Gundelach 2006; Sabroe and Fonager 2004). Danske unges placering blandt de tidligst- og mest fuldskabsorienteret drikkende i verden har skabt et øget fokus på forebyggelse med udgangspunkt i flere forskellige strategier. På lokalt plan har en af hjørnestenene været samarbejdet mellem skolen, forældrene og SSP. Her har man blandt andet arbejdet med regler i skoleklasserne (forældre-klasse-aftaler), samt en strategi vi betegner som formaliserede forældrenetværk. Denne tilgang har især været forsøgt implementeret i forbindelse med forældremøder i 6. og 7. klasse. Til trods for at disse initiativer er udbredte i det meste af Danmark, er de forskningsmæssigt meget løst funderet. Der er dog meget der tyder på, at disse former for formaliserede forældrenetværk ikke har været specielt succesfulde ift. at skabe regler for alkoholforbrug. En kvantitativ undersøgelse med unge fra 9.klasse finder således, at det blot er ganske få af de unge som mener, at der er virksomme alkohol regler i deres klasse (Gundelach 2006). Og i de tilfælde hvor der er regler, finder få af de unge, at de overholdes. Trods, eller måske rettere på grund af, indikationerne af en relativt lav virkning af formelle forældrenetværk (forældre-klasse-aftaler) finder vi det interessant at beskrive de mulige virkninger af uformelle netværk. Der er meget der tyder på, at det netop er den mere uformelle styring af de unges drikkevaner, som er væsentlig i en dansk kontekst (Järvinen & Østergaard 2009; Jørgensen et al. 2007). Denne artikel peger således på, hvorledes de uformelle netværk mellem forældrene styrker forældrenes evne til at opretholde og fastholde aftaler omkring fester og alkohol. Omvendt peger artiklen samtidigt på, hvordan de formaliserede netværk som fx skolenetværk eller forældreorganiserede fester ligeledes kan være en afgørende ressource for forældrene til at opretholde et virksomt uformelt netværk, der fungerer som en ressource i forhold til at opdrage deres børn.