UGESKR LÆGER 168/2 | 9. JANUAR 2006 172 VIDENSKAB OG PRAKSIS  |STATUSARTIKEL 13. Karelis AD, St-Pierre DH, Conus F et al. Metabolic and body composition factors in subgroups of obesity: what do we know? JCEM 2004;89:2569-75. 14. Faergeman O, Grundy S. Dyslipidaemia. MOSBY, Elsevier Science Limited, 2003. 15. Pelkman CL, Fishell VK, Maddox DH et al. Effects of moderate-fat (from monounsaturated fat) and low-fat-weight-loss diets on the serum lipid profile in overweight and obese men and women. Am J Clin Nutr 2004;79:204-12. 16. Yu-Poth S, Zhao G, Etherton T et al. Effects of the National Cholesterol Education Program’s Step I and Step II dietary intervention programs on cardiovascular disease risk factors: a meta-analysis. Am J Clin Nutr 1999;69;632-46. 17. Avenell A, Brown TJ, McGee MA et al. What interventions should we add to weight reducing diets in adults with obesity?. Jour Human Nutr Diets 2004;17:293-316. 18. Larsen JF, Kroustrup JP. Laparoskopisk justerbar gastrisk banding til behand- ling af sygelig overvægt. Ugeskr Læger 2005;167:1946-9. 19. Phelan S, Wadden TA. Combining behavioural and Pharmacological treat- ments for obesity. Obesity Research 2002;10:560-74. 20. Klem ML, Wing RR, Chang CC et al. A case-control study of successful main- tenance of a substantial weight loss: individuals who lost weight through surgery versus those who lost weight through non-surgical means. Int J Obes Relat Metab Disord 2000;24:573-9. Forebyggelse og behandling af fedme hos børn og unge STATUSARTIKEL Professor Kim Fleischer Michaelsen, lektor Christian Mølgaard, professor Bjørn Richelsen & adjungeret professor Berit L. Heitmann Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole, Institut for Human Ernæring, Levnedsmiddelcentret, H:S Rigshospitalet, Juliane Marie Centret, Pædiatrisk Ernæringsenhed, Århus Universitetshospital, Århus Amtssygehus, Medicinsk Endokrinologisk Afdeling, og H:S Institut for Sygdomsforebyggelse, Enheden for Epidemiologisk Kostforskning Der har været en betydelig stigning i forekomsten af overvægt og fedme blandt børn og unge i den vestlige verden inden for de seneste årtier, og udviklingen i Danmark svarer til udvik- lingen i mange andre lande [1]. I en ny dansk undersøgelse er der fundet markante stigninger de seneste årtier og hyppig- heder af overvægt på 15-20% og fedme på 3-4% blandt danske skolebørn [2]. I flere undersøgelser er det fundet, at stigningen allerede kan konstateres ved 3-4-års-alderen. Formålet med denne artikel er at give en kort beskrivelse af, hvad der kan gøres for at bremse denne udvikling hos børn og unge både mht. forebyggelse og behandling. Forebyggelse Der er foreslået en lang række årsager til den stigende fore- komst af overvægt og fedme hos børn. Tabel 1 giver en over- sigt over de vigtigste faktorer opdelt på forskellige niveauer. Evidensen for en kausal sammenhæng varierer meget for de forskellige faktorer, og der er specielt kun sparsom evidens for, at intervention over for disse faktorer har en forebyg- gende effekt. Det sidste skyldes bl.a. de relativt få interven- tioner, der er udført på området [3]. Der er dog enighed om, at fedmeepidemien og dens konsekvenser, specielt for børn og unge, er så alvorlige, at der bør handles nu, samtidig med at initiativerne bliver nøje evalueret med henblik på at opnå erfaringer til løbende at bedre indsatsen. I Danmark har Ernæ- ringsrådet gennemgået den videnskabelige evidens for fore- byggelse af fedme [1], og Sundhedsstyrelsen har udgivet en handlingsplan med konkrete forslag til forebyggende initiati- ver, der dog kun er delvist implementeret [4]. I andre lande, bl.a. England [5], har man udfærdiget lignende planer. I disse rapporter slås det fast, at det er nødvendigt at gennemføre en bred vifte af interventioner, der involverer mange aktører og institutioner, for at man skal kunne gøre sig håb om at knække kurven [1, 4]. Der er mange gode grunde til, at fore- byggelsen primært bør rettes mod børn og unge (Tabel 2). Forebyggelsesstrategien skal både indeholde elementer, der er rettet mod hele befolkningen (populationsstrategi), og ele- menter, der er rettet mod grupper, der har høj risiko for at få overvægt (højrisikostrategi). Vigtige tiltag er initiativer, som stiler mod at ændre for- ældrenes holdning, reducere tv-kiggeri, øge fysisk aktivitet, reducere indtaget af sodavand og energitætte fødevarer samt øge indtaget af fiberholdige fødevarer og af frugt og grønt [1, 4]. Ud over forældre og institution/skole er politikere, fødevareproducenter og detailhandel vigtige aktører. Et for- bud mod reklamer for usunde produkter til børn kunne være et oplagt element, ligesom afgiftsfritagelse/reduktion for sunde fødevarer eller afgiftsforhøjelse for usunde fødevarer jævnligt foreslås som mulige alternativer. Som eksempel på forebyggelse kan nævnes en engelsk undersøgelse, hvor fokus på at reducere forbruget af sodavand blandt skolebørn viste sig at kunne nedsætte udviklingen af fedme efter et års inter- vention [6], men sådanne initiativer synes ikke at kunne stå alene. Fra adskillige andre interventioner er konklusionen, at effektiv forebyggelse formentlig bør involvere multiple strate- gier, der skal bringes i anvendelse samtidig [7].