936 VIDENSKAB Ugeskr Læger 176/10 12. maj 2014 17. Kræftramtes behov og oplevelser gennem behandling og i efterforløbet. Kræf- tens Bekæmpelses Barometerundersøgelse, 2013. København: Kræftens Bekæmpelse, 2013. 18. Holm LV, Hansen DG, Johansen C et al. Participation in cancer rehabilitation and unmet needs: a population-based cohort study. Support Care Cancer 2012;20:2913-24. 19. Holm LV, Hansen DG, Larsen PV et al. Social inequality in cancer rehabilitation: a population-based cohort study. Acta Oncol 2013;52:410-22. 20. Harrison JD, Young JM, Price MA et al. What are the unmet supportive care needs of people with cancer? A systematic review. Support Care Cancer 2009;17:1117-28. 21. Velikova G, Booth L, Smith AB et al. Measuring quality of life in routine oncol- ogy practice improves communication and patient well-being: a randomized controlled trial. J Clin Oncol 2004;22:714-24. 22. Velikova G, Keding A, Harley C et al. Patients report improvements in continuity of care when quality of life assessments are used routinely in oncology practice: secondary outcomes of a randomised controlled trial. Eur J Cancer 2010;46:2381-8. 23. Ruland CM, Holte HH, Røislien J et al. Effects of a computer-supported inter- active tailored patient assessment tool on patient care, symptom distress, and patients’ need for symptom management support: a randomized clinical trial. J Am Med Inform Assoc 2010;17:403-10. 24. Richardson A, Medina J, Brown V et al. Patients’ needs assessment in cancer care: a review of assessment tools. Support Care Cancer 2007;15:1125-44. 25. Notat vedrørende muligheden for at pege på et fælles redskab til den over- ordnede behovsvurdering i forbindelse med rehabilitering og palliation af kræftpatienter. København: Sundhedsstyrelsen, 2012. 26. Greenhalgh J. The applications of PROs in clinical practice: what are they, do they work, and why? Qual Life Res 2009;18:115-23. 27. Puetz TW, Herring MP. Differential effects of exercise on cancer-related fatigue during and following treatment: a meta-analysis. Am J Prev Med 2012;43:e1- e24. 28. Midtgaard J, Christensen JF, Tolver A et al. Efficacy of multimodal exercise-based rehabilitation on physical activity, cardiorespiratory fitness, and patient-re- ported outcomes in cancer survivors: a randomized, controlled trial. Annals Oncol 2013;24:2267-73. 29. Mishra SI, Scherer RW, Snyder C et al. Exercise interventions on health-related quality of life for people with cancer during active treatment. Cochrane Data- base Syst Rev 2012;8:CD008465. 30. Adamsen L, Quist M, Andersen C et al. Effect of a multimodal high intensity ex- ercise intervention in cancer patients undergoing chemotherapy: randomized controlled trial. BMJ 2009;339:b3410. 31. Stene GB, Helbostad JL, Balstad TR et al. Effects of physical exercise on muscle mass and strength in cancer patients during treatment – a systematic review. Crit Rev Oncol Hematol 2013;88:573-93. 32. Midtgaard J, Rørth M, Stelter R et al. The group matters: an explorative study of group cohesion and quality of life in cancer patients participating in physical ex- ercise intervention during treatment. Eur J Cancer Care 2006;15:25-33. 1) Forskningsenheden, Psykiatrisk Center, København 2) MarselisborgCentret, Forskning og Udvikling, CFK, Folkesundhed og Kvalitetsudvikling, Region Midtjylland 3) Center for Handicap og Bevægelsesfremme, Institut for Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet 4) Forskningsenheden for Almen Praksis, Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet Ugeskr Læger 2014;176:V01140082 Lene Eplov 1 , Kirsten Schultz Petersen 2 , Ejgil Jespersen 3 & Kaj Sparle Christensen 4 STATUSARTIKEL Rehabiliteringstilbud til patienter med psykiske sygdomme – en recovery-orienteret tilgang Regeringens udvalg om psykiatri har netop barslet med rapporten »En moderne, åben og inkluderende indsats for mennesker med psykiske lidelser«, og i denne rapport fastslås det, at recovery-orienteret re- habilitering er en vigtig ramme og retning i psykia- trien, hvilket denne artikels forfattere er enige i. Men hvad vil det sige at tilbyde recovery-orienteret rehabi- litering, og hvad er status på området? Denne artikel har til formål at belyse dette. REHABILITERING I PSYKIATRIEN Det er vanskeligt at komme med et præcist tal for, hvor mange danskere der har en psykisk lidelse, men 10-20% af den danske befolkning skønnes på et givet tidspunkt at have en psykisk lidelse af varierende sværhedsgrad, godt 2% af befolkningen oplever at have haft en langvarig psykisk lidelse, og af denne gruppe opfatter ca. 30% sygdommen som værende meget hæmmende [1], men der findes ikke tal på, hvor mange mennesker med psykiske lidelser, der har behov for en rehabiliterende indsats. Målgruppen for denne indsats er mennesker, der har et handikap som følge af den psykiske sygdom, men målgruppen er sværere at definere yderligere, idet man ikke ud fra den kategorisering, vi bruger i dag i form af psykiatri- ske diagnoser, kan udsige noget om behovet for en rehabiliterende indsats. Der er dog fire diagnostiske grupper, der oftest forbindes med funktionsnedsæt- telser, nemlig skizofreni, affektive sindslidelser, angsttilstande og forstyrrelser pga. emotionel ustabil personlighedsstruktur af borderlinetype, men f.eks. tyder mere og mere litteratur på, at der blandt men- nesker med spiseforstyrrelser også er personer, der vil kunne profitere af en rehabiliterende indsats [2]. Psykiatrisk og psykosocial rehabilitering har ud- viklet sig parallelt med udviklingen inden for soma- tikken og har tilsvarende sine rødder i forskellige hi- storiske epoker, men der er i dag konsensus om, at hvidbogens definition, alternativt Sundhedsstyrelsens definition på rehabilitering [3], er lige så brugbar i psykiatrien som i somatikken [2]. Det følgende er dog vigtigt at fremhæve som et særkende ved udviklingen af psykiatrisk og psykosocial rehabilitering. I 1947 mødtes en mindre gruppe af personer på trappen til et offentligt bibliotek i New York og dannede en klub med navnet »We Are Not Alone Anymore«. Fælles for dem var, at de alle havde været indlagt på et psykia- trisk hospital. Dette var forløberen for det, der her- hjemme kendes som Fountain House, men i USA fik