Talesproget og udviklingen i sprogsamfundet Danmark 1800-2000 Frans Gregersen Sammendrag 1. Kildesituationen og paradigmerne Fokus i denne fremstilling er på talesproget. I den tidlige del af den behand- lede periode, fra 1800 til ca. 1950 findes der ikke andet end spredte skriftlige vidnesbyrd om talesproget. I perioden fra 1950 og til nu derimod, giver båndoptageren 1 og andre senere digitale udviklinger der kan permanentgøre tale, os mulighed for at dokumentere talesproget på en måde som er ganske afgørende forskellig fra tidligere. Forskellen afspejler sig i paradigmatiske forskelle mellem på den ene side sociolingvistik fokuseret på variation inden for sprogsamfund, og på den anden side sproghistorie som er henvist til at ekstrapolere om sprogforandringer ud fra skriftlige kilder 2 . Mellem de to befinder dialektologien sig. Dialektologien forudsætter sproghistorien ved at tage udgangspunkt i dens resultater, men supplerer med talesprogets ud- formning af den fælles arv i et broget landskab af forskellige egnsspecifikke talemål. I Danmark regnes dialektologien som grundlagt af Kristen Jensen Lyngby (1829-1871) (Nielsen 1959, Pedersen, 1996, Bjerrum 1942) med vigtige optegnings- og analyseindsatser i 1850erne og fremefter 3 . Inden for dansk sproghistorisk tradition finder man to tilgange. Den ene skole er grundlagt af Rasmus Rask, føres videre hos Brøndum-Nielsen i Gammeldansk Grammatik (Brøndum-Nielsen 1950ff) og viderekultiveres 1 Før båndoptageren benyttede man f.eks. lakplader, men deres optagekapacitet satte meget snævre grænser for hvor meget tale der kunne opbevares for eftertiden. 2 Jeg har i Gregersen (2010) behandlet forholdet mellem de to discipliner. 3 Den internationale sprogvidenskabshistorie har ikke i tilstrækkeligt omfang placeret Lyngbys helt originale indsats i forlængelse af Schleichers gennembrud inden for indoeuropæistikken og som en foregribelse af Junggrammatikernes program (men ikke praksis) om at fundere den indoeuropæiske sammenlignende sprogvidenskab i studiet af de levende dialekter i samtiden. Det håber jeg at vende tilbage til i anden sammenhæng.