38 39 jekt på havnen. ”Lyset over Kerteminde” var så stort tænkt, at det virkelig kunne sætte byen på landkortet - eller rettere sø- kortet, fordi de kanaler, der skulle anlægges, i princippet ville genskabe den naturlige kystlinje, så ny bebyggelse på havnen ville komme til at ligge på en ø. Og ikke bare på en opfyldt strand. Projektet var dyrt, javel. Men se på, hvad fondsmidler i de senere år har kun- net gøre ved utallige projekter over hele landet. Herregårde istandsættes og deres haveanlæg føres tilbage til deres oprindeli- ge form. For millioner af kroner. Nogle af disse millioner kunne have gjort god gavn i Kerteminde. Lidt har vi da fået - Renæssancehavnen - og forhåbentlig bliver det også muligt at få lavet den ønskede sluse i havnehullet, så byen kan skærmes for stormflod. Selv om avisen ved det store højvande i 2006 kunne bringe et underholdende billede af gæster- ne på Rudolf Mathis, der med bare fødder og opsmøgede bukseben valgte af spise videre, så er det ikke den slags morskab, vi ønsker os af fremtiden. Protesterne mod det planlagte værk ved herregården Risinge syd for Kerteminde antog mange former: protestmarch, underskriftindsamling, protestsejlads og her en demonstration på torvet i Kerteminde, hvor kunstneren Jeppe Larsen ses med den plakat, han tegnede til aktionen. Foto: Kerteminde Byhistoriske Arkiv. U dgravningslederen ved sidste sommers arkæologiske under- søgelser på Munkebo Bakke giver her den foreløbige beretning om de resultater, som kan uddrages af udgrav- ningerne på det sted, der er kendt som Nordøstfyns mest markante udsigtspunkt. Udsigten fra Munkebo Bakke er formidabel. Et smukt og varieret vand- og landskab breder sig ud for beskuerens øjne, og på klare dage kan man mod nord overskue store dele af Hindsholm og indsejlingen til Odense fjord, mens Kertinge Nor og Kerteminde Fjord med omgivende marker breder sig ud mod syd, selv Storebælt kan man fange et godt glimt af. Den udsigt blev givetvis også nydt for mere end tusind år siden af de vikinger, der boede på bakkens top. Måske var lige netop den gode udsigt eller snarere muligheden for at overskue vigtige sejlruter grunden til, at de valgte at bygge her. I sommeren 2015 havde Østfyns Museer lejlighed til at undersøge en lille del af den nyopdagede vikingebosættelse på Munkebo Bakke og de foreløbige resultater og de væsentligste fund fra udgravningen præsenteres her. 1 Sølvfund på bakketoppen I løbet af vinteren 2014-15 var en mindre træbevoksning på Munkebo Bakke blevet fjernet for at gøre plads til, at Munkebo Miniby kunne flytte derop. Arbejdet havde medført, at der var blevet rodet grundigt rundt i muldlaget, og det havde en årvågen detektormand bemærket. Historien tager sin begyndelse den 11. maj 2015, hvor detektorfører Jan Hein ringede og fortalte, at han havde fundet stumper af dirhems - arabiske sølvmønter - og stykker af brudsølv på toppen af bak- ken. Fundene kunne dateres til vikingetid, hvor ituklippede sølvmønter og smykker var gangbar valuta, fordi man ikke regnede mønternes værdi efter pålydende, men der- imod efter den reelle metalværdi og vægt. Man klippede så at sige, indtil pengene eller vægten passede, når man skulle handle. Det er naturligvis altid interessant at få den slags fund indleveret og især fra et sted med så markant en beliggenhed og i et om- råde, hvor vi kun kendte meget lidt til be- byggelsesudviklingen i vikingetid. Det blev aftalt med Jan, at han skulle søge videre for at se, om det var muligt at afgrænse fund- stedet for det brudsølvdepot, som vi antog, at det drejede sig om. I de følgende to uger blev området grundigt afsøgt med detektor Vikinger på Munkebo Bakke AF MALENE REFSHAUGE BECK Ole Grundsøe, f. 1949, journalist, 1975-2015 ansat ved Fyns Tidende/Fyens Stiftstidende, 1975-85 lokalredaktør i Kerteminde.