1 Dansk fiskeri – fra succes til sammenbrud Poul Holm Det tyvende århundredes danske fiskeriindsats kan beskrives som en succesfuld erhvervsindsats som kom i konflikt med de begrænsede ressourcer i havet. Ved det 21. århundredes begyndelse er erhvervet så gennemrationaliseret at ganske få mennesker er i stand til at tømme det hav som blot et århundrede tidligere kunne synes uudtømmeligt. Set i tilbageblik var 1880’erne dansk fiskeris store gennembrudsårti. Fiskerne nød godt af nye dæksbåde, aktive redskaber og et nyt jernbanesystem som sikrede hurtig kontakt til det tyske marked. Jernbanen muliggjorde en forbrugerrevolution: friske varer kunne fragtes frem til afløsning af de gamle salte og tørrede produkter, og den ny velstående borgerklasse viste sig villig til at betale gode priser for frisk fisk. Disse forhold lagde grunden for en vækstperiode som varede næsten uafbrudt i omtrent hundrede år. Krisetegn kunne ganske vist iagttages allerede omkring 1910, men takket være motorisering og bedre skibe lykkedes det at ekspandere fiskeriet stadig længere til havs, og efter 1950 også at udnytte stadig flere arter. Først fra 1970’erne blev det klart at erhvervet var ved at have udnyttet de tilgængelige ressourcer. De sidste tre årtier har stået i afviklingens tegn. Fremtiden vil ikke være at finde ved at udnytte havet stadig mere intensivt. Antallet af aktive fiskere og dermed antallet af aktive havne er stærkt faldende, og den danske fiskerikultur er under stærkt pres – måske i en sådan grad at den ikke vil kunne overleve. Det 21. århundredes fiskeri vil se helt anderledes ud end det fiskerierhverv vi har kendt. Havets ressourcer er begrænsede Den engelske biolog Thomas Henry Huxley hævdede i 1866 at det er umuligt at opfiske fiskebestandene, da hver enkelt hun i mange arter som f. eks. torsk lægger millioner af æg. Han var formand for den første fiskerikommission i Storbritannien, og hans synspunkt passede naturligvis godt til tidens liberalistiske ånd, da det var til fordel for en uhindret vækst i fangsterne. Danmarks første fiskerikonsulent A. J. Smidth lå helt på linje med Huxley, da han i 1860erne arbejdede hårdt for at fremme fiskerimetoderne. Men Smidths efterfølger H. V. Fiedler udtrykte et andet, konservativt standpunkt. Han mente, at fiskebestandene og især fiskeyngelen tæt ved kysterne skulle beskyttes mod rovdrift. Fiedlers holdning var ikke baseret på fiskeribiologisk viden (som ganske enkelt ikke fandtes), men på frygt. Han søgte at gennemtvinge et forbud mod tidens nye effektive snurre- og åledrivvod og fik faktisk held til at gennemføre et forbud mod trawl i de danske farvande. Fiedlers modstand mod effektive fiskeredskaber var lige så meget socialt som biologisk begrundet. Han var bekymret for at de mere effektive fiskere skulle udkonkurrere de mange Publiceret i: Geografisk orientering, 33, (1), 2003, p9 - 16