Mellan slott och slagg 223 Skabt af pigge og furer – aftryk af jernnagler Vikingetidens og højmiddelalderens nordiske skibe blev ikke kun bygget af træ. Jern var en væsentlig del af skibe- nes skrog. Nagler, klinkplader og spigre af jern blev anvendt til at holde skibenes skrogdele sammen, og derudover blev ankre og ankerkædernes led, kroge og svirvler samt vant- og stagringe, beslag, skinner og diverse kroge fremstillet af jern (horvildsen 1957: 38f; Bill 1994; Crumlin-Pedersen 1997: 187f; Bischof & Jensen 2001: 224f ). I det følgende vil den sene vikingetids og højmiddel- alderens klinknagler, klinkplader og spigre blive analyseret. Jernprodukternes morfologiske træk belyses, og en særlig interessant detalje, nemlig de mønstre som aftrykkene fra naglehovedernes pigge og furer har frembragt på skibenes bordplanker, udforskes i detaljen. De arkæologiske fund af nagler, spigre og klinkplader Fra det 6. århundrede og frem til slutningen af det 11. år- hundrede blev klinknagler og spigre til skibsbygning stort set udelukkende fremstillet med runde stilke i Sydskandi- navien, mens smedene længere mod syd, i det sydøstbaltiske område, i den sammen tidsperiode fortrinsvis fremstillede nagler og spigre med irkantede stilke (Bill 1994). Til dette generelle billede skal det dog bemærkes, at spigre og nagler med både irkantede og runde stilktværsnit blev anvendt til bygning og reparation af lere sydskandinavisk byggede skibe i den sidste del af vikingetiden og højmiddel- alderen. Således blev Gislingebåden bygget omkring 1130, skibene Hedeby 1 bygget sidst i det 11. århundrede, og Ros- kilde 3 bygget i sidste halvdel af det 11. århundrede samt lere fartøjer fra Fribrødre Å-lokaliteten med skibsbygningsrelate- rede aktiviteter i sidste halvdel af det 11. århundrede bygget og repareret anvendende spigre og nagler med både runde og irkantede stilktværsnit (Gøthche 1995; Crumlin-Pedersen 1997: 224f; Bill 2006b: 10; Klassen 2010: 197f, 291f ). Afvigelserne fra den generelle tendens kan forklares ved at de omtalte skibsfund dels er bygget i områder, der kan tolkes som teknologiske og kulturelle kontaktzoner mellem de sydskandinaviske og sydbaltiske områder, dels at de er bygget på overgangen mellem den sene vikingetid og høj- middelalderen, der er kendetegnet ved gradvise skibsbyg- ningsteknologiske forandringer. Forandringer der for alvor kommer til udtryk i fartøjsfund og skibsdele fra slutningen af det 12. århundrede og frem (Bill 1997: 144f ). Hvad angår klinkpladernes morfologiske træk – kvadra- tisk, rhombisk eller rektangulær – er det kendetegnende at forskelligt udformede klinkplader er anvendt til det samme skibsbyggeri (Crumlin-Pedersen 1984: 35f; 1997: 224f; Crumlin-Pedersen & Olsen 2002: 57, 101f, 199f, 250f; Bill 2006b: 10; Klassen 2010: 197f). Dog er sporerne efter de anvendte klinkplader på skibsfundet Roskilde 3 beskrevet som udelukkende rektangulære (Bill 2006b: 10), og skibs- fundet Skuldelev 5’s klinkplader omtales alle som svagt rhombiske (Crumlin-Pedersen & Olsen 2002: 57, 250f). Det empiriske materiale er meget spinkelt at konkludere på, men måske skyldes de mange forskelligt morfologisk Made by barbs and furrows – imprints from iron nails Morten Ravn rows) on strakes from ship-inds excavated when building the Museum Island and Harbour at the Viking Ship Museum in Roskilde in 1996–97, and it is proposed that these imprints, which stem from marks under the heads of spikes and nails, express a speciic quality or perhaps origin of the craftspeople or workshops that produced the spikes and nails. In Viking Age and high-medieval Nordic shipbuilding, iron spikes and rivets were essential. Spikes and rivets were used as fasteners joining the strakes of the hull and sometimes also other hull components. his paper conducts morphological analyses of spikes and rivets used for shipbuilding. Studies are conducted of imprints (seen as circular indentations and fur-