14 VIDENSKAB Ugeskr Læger 177/2A 26. januar 2015 Pilonidalsygdom er en hyppig kirurgisk lidelse og kan ved kronisk sygdom være årsag til gentagen inflam- mation, abscesdannelse, hævelse og sekretion [1]. Ofte nødvendiggør pilonidalsygdom flere kirugiske indgreb og kan medføre nedsat livskvalitet. Ved ud- bredt sygdom i form af pilonidalcyste med gentagne abscesser, kroniske eller recidiverende fistler tilbydes der oftest kløft-løft-operation a.m. Bascom (Bascoms modificerede operation), der er en teknik, hvor cy- sten fjernes, og der etableres en transpositionslap til at dække det exciderede område, der sutureres late- ralt for midtlinjen [2]. Dette foretages for at undgå hudlæsion i midtlinjen, hvilket fortsat er den hyppig- ste årsag til recidiv. Vi beskriver en præsakral cyste hos en ung mand, der flere gange blev behandlet for recidiverende pilo- nidal absces. SYGEHISTORIE En 31-årig, i øvrigt rask, mand blev indlagt med en absces i crena ani. Abscessen blev tolket som en infi- ceret pilonidalcyste og incideret. På grund af genta- gen og dyb abscedering blev der foretaget MR-skan- ning og rektoskopi for at afklare mistanken om, at abscessen havde relation til rectum. Denne relation afkræftedes, og der blev foretaget operation a.m. Bascom. Histologisvaret viste reaktiv fibrose, akut og kronisk inflammation samt et spalteformet hulrum med tilgrænsende granulationsvæv, hvilket var for- eneligt med en fistel. Der opstod recidiv efter opera- tionen, og patienten blev reopereret. Under reopera- tionen opstod der mistanke om, at der fandtes et dybereliggende fistelsystem, som strakte sig ind un- der os coccygis, hvorfor man afstod fra resektion. Der blev suppleret med transrektal UL-skanning og fornyet MR-skanning samt revurdering af den foreliggende radiologi, der samlet blev tolket som en inficeret kongenit præsakral cyste, som befandt sig klos på rectum (Figur 1). Cysten og fistelforløbet blev excideret in toto med Kraskes laterosakrale adgang. Såret helede, og et histologisvar fastslog, at det dre- jede sig om en epitelial inklusionscyste med fistel samt akut og kronisk inflammation. DISKUSSION Akut infektion med abscesdannelse er ofte debut- symptomet for pilonidalsygdom, der som hovedregel er at betragte som en overfladisk (epidermal) lidelse, hvorfor dybereliggende fistelsystemer altid skal med- føre differentialdiagnostiske overvejelser. Præsakrale tumorer/cyster er sjældne hos voksne med rapporte- ret incidens på ca. 1:40.000 hospitalsindlæggelser og en risiko for malignitet på op til 43% [3]. Tilstanden er diagnostisk såvel som terapeutisk udfordrende. Epiteliale inklusionscyster er benigne cyster fra ekto- derm. Netop disse cyster kan have sammenhæng med huden og vise sig i form af en udførselsgang i den pe- rianale region. De har en infektionsrate på op til 30% [4] og kan forveksles med perianal absces, fistel eller pilonidalsygdom. De fleste patienter med præsakrale benigne cy- ster har ikke symptomer. Såfremt symptomerne op- står, er det ofte med uspecifikke gener såsom smerter i bækkenet eller den nedre del af ryggen eller defæka- tionsproblemer (især ved større cyster). En inficeret cyste, som har sammenhæng med huden, kan nemt diagnosticeres som en pilonidal absces eller en anal fistel. Den tætte relation til rectum samt de præsa- krale vaskulære og neurologiske strukturer medfører en betydelig risiko for komplikationer i forbindelse med kirurgisk intervention. Ovenstående sygehistorie er et eksempel på, at Præsakral cyste som differentialdiagnose til recidiverende pilonidalcyste med absces Line Toft Tengberg, Orhan Bulut & Jens Andersen KASUISTIK Gastroenheden, Kirurgisk Sektion, Hvidovre Hospital Ugeskr Læger 2015;177:V06130373 FIGUR 1 Magnetisk reso- nans-skanning af bækkenet. Der ses en præsakral cyste med tæt relation til rectum samt udfør- selsgang til hudni- veau (pile).