60 KLASSISK FORUM 2015:1 Den store kirke i Konstantinopel – et forunderligt syn BENTE KIILERICH Når den moderne besøgende træder ind i Justinians Hagia Sophia-kirke i Istan- bul, kan det være vanskelig at danne sig et overblik over denne imponerende bygning. Den virker uendelig stor, og de mange visuelle indtryk synes at kæmpe om opmærksomheden. Lidt af det samme oplevede byzantinske betragtere, som med Prokopios’ ord «gik derfra lamslåede af det forunderlige syn». Vi skal se nærmere på udvalgte aspekter af bygningens rige udsmykning, og så vidt muligt sammenligne den byzantinske og den moderne betragters syn. D en store kirke (Megale ekklesia), bedre kendt som Hagia Sophia, kirken for den hellige Visdom, blev opført af kejser Justinian i årene 532 til 537. 1 Kirken, som senere blev gjort om til moske og idag er museum, var den tredje på stedet. Da forgængeren brændte i 532, fik Justinian lejlighed til at bygge en ny kirke. Denne skulle overgå alt, som tidligere havde været set (Fig. 1). På det ideologiske plan øn- skede Justinian at slå den navnkundige bygherre Salomon og dennes tempel. På det pragmatiske plan var det sik- kert prinsesse Anicia Julianas kirke for St. Polyeuktos, han ville overgå. Denne kirke, der nu blot er ruiner, var overdådigt udsmykket med marmor, reliefskulptur og mosaik, men den var langt mindre end Justinians kirke. 2 Fem år er vældig kort tid til at gen- nemføre et så stort byggeprojekt, men det har hjulpet at dele af fundamentet fra den foregående kirke kunne inkor- poreres i den nye struktur. Ikke mindst var ubegrænset arbejdskraft tilgænge- lig for kejseren. 10.000 mand skulle ef- ter sigende have deltaget i arbejdet, le- det af Anthemios og Isidoros, to mænd som nærmere kan betegnes ingeniører og matematikere end arkitekter. Det eksperimentelle i deres design var at 1) For en diskussion af arkitektoniske aspekter af kirken henvises til Mainstone 1988; se også Kiilerich & Torp 1998, 75–100. 2) Kiilerich 2000.