UGESKR LÆGER 170/39 | 22. SEPTEMBER 2008 3036 VIDENSKAB OG PRAKSIS | SEKUNDÆRPUBLIKATION Specifik styrketræning mindsker kroniske nakke/skuldermuskelsmerter – sekundærpublikation SEKUNDÆRPUBLIKATION Cand.scient. Lars L. Andersen, professor Michael Kjær, seniorforsker Karen Søgaard, konsulent Lone Hansen, overlæge Ann I. Kryger & professor Gisela Sjøgaard Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, Bispebjerg Hospital, Institut for Idrætsmedicin, Team Danmark, og Arbejds- og Miljømedicinsk Klinik, og Syddansk Universitet, Institut for Idræt og Biomekanik Resume Otteogfyrre kvindelige arbejdstagere med kroniske nakke/skul- dersmerter (trapeziusmyalgi) deltog i en tiugers randomiseret, kontrolleret træningsintervention med tre grupper: 1) specifik styrketræning af nakke/skuldermusklerne, 2) konditionstræning på kondicykel med afslappede skuldre og 3) referencegruppe. Specifik styrketræning mindskede smerteintensiteten markant, med en varig effekt ti uger efter træningsophør. Konditionstræning mindskede også smerteintensiteten, men kun kortvarigt lige efter hvert træningspas og i langt mindre grad end styrketræningen. Smerter fra nakke/skulderområdet er et hyppigt problem blandt kvindelige arbejdstagere, der har stillesiddende ensfor- migt arbejde. Blandt danske kvindelige computerbrugere var årsprævalensen 53% (> 7 dage med nakkesmerter) [1], og trape- zius myalgi var den hyppigste form for besvær i nakke/skul- derregionen [2]. Fysisk træning bliver ofte anbefalet for at lin- dre smerter fra bevægeapparatet. Der er dog begrænset evidens for effekten af fysisk træning i forbindelse med muskelsmerter i nakke/skulderregionen – primært pga. mangel på randomise- rede kontrollerede studier [3]. I tidligere studier har man ikke kunnet påvise en forskel mellem forskellige træningsformer, dog har der været et stort overlap mellem træningsformerne, hvilket gør det svært at konkludere noget om effekten af en træningsform frem for en anden. Formålet med dette studie er at undersøge effekten af to kontrasterende træningsformer – specifik styrketræning af besværsmusklen versus generel kon- ditionstræning uden involvering af besværsmusklen. Metoder og deltagere Undersøgelsen er et randomiseret kontrolleret studie udført i perioden 2005- 2006. Et screeningsspørgeskema blev udsendt til 802 kvindelige arbejdstagere med overvejende kontorar- bejde, af dem var 306 interesseret i at deltage i undersøgelsen. Fire femtedele af deltagerne brugte en computer i mere end tre fjerdedele af arbejdstiden. Fireoghalvfems arbejdstagere opfyldte specifikke kriterier mht. intensitet og varighed af smerte pga. nakke/skulderbesvær og deltog i en standardise- ret klinisk undersøgelse. Hos to tredjedele blev der klinisk fundet trapeziusmyalgi, og de var derved kvalificerede til at indgå i studiet. Kriterier for trapeziusmyalgi: var 1) smerter fra nakkeområdet, 2) stramhed i trapeziusmusklen og 3) palpa- tionsømhed i trapeziusmusklen [2]. Eksklusionskriterier var alvorlige lidelser såsom fibromyalgi, reumatoid artritis og piskesmæld. Studiet er godkendt af den etiske komite (KF 01-138/04), og er registreret i International Standard Randomised Con- trolled Trial Number Register: ISRCTN87055459. Interventionen Otteogfyrre kvinder blev randomiseret til tre grupper: 1) spe- cifik styrketræning af nakke/skuldermusklerne med belast- ninger, der kunne løftes 8- 12 gange a tre sæt, 2) generel kon- ditionstræning på en kondicykel (Monark ergometer) på 70% af maksimal iltoptagelse siddende oprejst med afslappede skuldre og afslappet nakke eller 3) sundheds- og helbreds- mæssig vejledning, men ingen fysisk træning (reference- gruppe). Gruppe 1 og gruppe 2 trænede tre gange om ugen a 20 minutter i ti uger, mens gruppe 3 havde lidt længere og færre seancer, men fik tilbud om samme tidsmæssige omfang. Styrketræningsøvelserne er beskrevet i detaljer på Det Natio- nale Forskningscenter for Arbejdsmiljøs netsted [4]. Smertemål Subjektiv smerteintensitet blev registret på en 100 mm visuel analog skala (VAS) tre gange om ugen kontinuert gennem in- terventionen. Parametre, der blev registreret, var den værste smerte siden seneste træningspas samt smerte lige før, lige ef- ter og to timer efter hvert træningspas. Muskelstyrke og kondition Styrken i trapeziusmusklen blev målt under standardiserede forhold som det maksimale statiske kraftmoment under bila- teral skulderelevation. Kondition blev målt med en Åstrands 1- punkts- test på et Monark cykelergometer. Statistiske metoder Alle data er analyseret i henhold til princippet om intention to treat. Ændring i smerteintensitet over interventionsperioden blev analyseret med ANOVA med gentagne målinger. p-vær-