Anne Binderkrantz politica, 40. år g. nr. 2 2008, 155-179 På danske hænder? Samspillet mellem grønlændere og danskere i den grønlandske forvaltning1 Størstedelen af forvaltningen i Grønland hører under det grønlandske Hjemme¬ styre. Alligevel er en stor del af medarbejderne danskere. Mens der blandt akade¬ mikere i Hjemmestyret i Nuuk er en overvægt af danskere, udgør de danske med¬ arbejdere dog en minoritet i kommunerne. Artiklen undersøger samspillet mel¬ lem danske og grønlandske ansatte i det centrale Hjemmestyre såvel som i to grønlandske kommuner. Analysen bygger på 28 interviews med medarbejdere med forskellig baggrund. Grønlandske medarbejdere oplever betydelige kulturforskelle mellem danskere og grønlændere og peger på, at sproglige forhold bidrager til en fortsat dansk dominans især i det centrale Hjemmestyre. Danske medarbejdere er mindre bevidste om eventuelle forskelle mellem medarbejdergrupperne, om end de kommunalt ansatte danskere dog oplever det som nødvendigt at tilpasse sig de grønlandske forhold. Selvom historisk betingede forhold, kulturforskelle og nød¬ vendigheden af at anvende to sprog præger den grønlandske forvaltning, oplever såvel danskere som grønlændere overordnet samspillet som relativt konfliktfrit. „De nye departementschefer vil være Landsstyrets nærmeste rådgivere, og det er derfor vigtigt at pågældende har evnen til at forstå og kunne lytte til befolknin¬ gens indre liv. Selvfølgelig skal de nye departementschefer have de nødvendige faglige kvalifikationer, men i forhold til disse stillinger er evnen til at kunne tale grønlandsk lige så vigtig som andre kvalifikationer." Fra Landsstyreformand Hans Enoksens nytårstale 2008 (Enoksen, 2007). I efteråret 2007 annoncerede den grønlandske Landsstyreformand Hans Enok¬ sen, at man ved en omlægning af Grønlands Hjemmestyre ville sikre, at alle kommende departementschefer talte grønlandsk. Det var en beslutning, der gav anledning til debat, blandt andet fordi den reelt medførte en degradering af en række direktører med dansk baggrund, der blev afskåret fra ansættelse i en tilsvarende stilling efter omlægningen. Sproglige forhold og forvaltningens etniske sammensætning er generelt et emne, der optager sindene i Grønland. Det siddende Landsstyre ønsker en såkaldt grønlandisering, hvis nærmere ind¬ hold ikke altid er specielt veldefineret, men som i hvert fald sigter mod at øge anvendelsen af det grønlandske sprog og andelen af medarbejdere med grøn¬ landsk baggrund i forvaltningen (Gad, 2005: 176; Tobiassen, 1998). Som det let konstateres fx ved læsning af DJØFbladets stillingsopslag, re¬ krutteres imidlertid løbende nye ansatte fra Danmark. Især når det gælder 155