BIOFACIESUNDERSØGELSER VED KARLBY KLINT ERIK THOMSEN THOMSEN, E.: Biofaciesundersøgelser ved Karlby Klint. Dansk geol. Foren., Årsskrift for 1972, side 95-99. København, 5. januar 1973. ' Resultaterne af en forundersøgelse præsenteres. Det påvises, at der eksisterer store biofacies forskelle mellem den undersøgte banke og en banke ved Limhamn. En økologisk tolkning foretages ikke, da pro- blemet allochtont, autochtont endnu ikke er endelig klarlagt. Erik Thomsen. Geologisk Institut. Aarhus Universitet, Universitets- parken, 8000 Århus C. I denne undersøgelse er hovedvægten lagt på bryozoerne. Det skyldes dels, at de udgør langt størstedelen af fossilmassen, dels, at de er velegnede som øko- logiske indikatorer. Deres koloniformer er nemlig afhængige af miljøet. Det blev første gang systematisk beskrevet af Stach (1936). Han beskriver 9 koloniformer, og sætter dem i forhold til omgivelserne. Senere er Stachs resultater bekræftet, og en yderligere inddeling er foretaget, bl. a. af Lagaaij & Gautier (1965). Berthelsen (1962) finder at kun 4 koloniformer er til stede i Danienhavet. Stach har karakteriseret dem på følgende måde: 1. Lunulitiform: Skålformede zoarier med zoøcier på skålens yderside i rækker radierende ud fra ancestrula. Ikke fasthæftet til substratet. Vand- bevægelse: Rolig til bevæget. 2. Membraniform: Zoarium incrusterende. Vandbevægelse: Rolig til be- væget og urolig. 3. Vinculariform: Zoarium stift opret cylindrisk, grenet eller ugrenet, uden leddeling. Vandbevægelse: Rolig. 4. Eschariform: Zoarium stift opret med bilaminære stammer, grenede eller ugrenede, uden leddeling. Vandbevægelse: Rolig. En palæoøkologisk undersøgelse af en bryozobankes dannelse og vækst er foretaget af Cheetham (1971). Bankerne ved Karlby afviger i visse hen- seender fra den Cheetham undersøgte i Limhamn, så en undersøgelse her vil sikkert bringe nye aspekter frem og supplere Cheethams resultater. Da faunaen ikke indeholder koraller, er der ingen makroskopiske erkend- bare biofacies grænser. Den endelige prøveudtagning er derfor foretaget på grundlag af en foreløbig serie (fig. 1), hvis resultater fremlægges her.