VIDENSKAB 1521 Ugeskr Læger 173/22 28. maj 2012 KORRESPONDANCE: Per Kallestrup, Center for Global Sundhed,Institut for Folke- sundhed, Aarhus Universitet, Bartholins Allé 2, 8000 Aarhus C. E-mail: kallestrup@dadlnet.dk ANTAGET: 1. februar 2012 FØRST PÅ NETTET: 26. marts 2012 INTERESSEKONFLIKTER: ingen LITTERATUR 1. World Health Organization. Alma-Ata declaration. International Conference on Primary Health Care, 6-12 September 1978, Alma-Ata, USSR. 1978. www.who.int/hpr/NPH/docs/declaration_almaata.pdf. 2. The World Health Report. Primary health care – now more than ever. Geneve: WHO, 2008. 3. Mills A. Mass campaigns versus general health services: what have we learnt in 40 years about vertical versus horizontal approaches? Bull World Health Organ 2005;83:315-6. 4. Ooms G. Shifting paradigms: how the fight for ‘‘universal access to AIDS treat- ment and prevention’’ supports achieving ”comprehensive primary health care for all”. Global Health 2008;4:11. 5. Olesen F. Almen praksis 30 år efter Alma-Ata-deklarationen. Månedsskr Prakt Lægegern 2008;86:1139-49. 6. Starfield B, Shi L, Macinko J. Contribution of primary care to health systems and health. Milbank Q 2005;83:457-502. 7. Shi L, Starfield B, Politzer R et al. Primary care, self-rated health, and reductions in social disparities in health. Health Serv Res 2002;37:529-50. 8. De Maeseneer J, Twagirumukiza M. The contribution of primary health care to global health. Br J Gen Pract 2010;60:875-6. 9. De Maeseneer J, van Weel C, Egilman D et al. Strengthening primary care: ad- dressing the disparity between vertical and horizontal investment. Br J Gen Pract 2008;58:3-4. 10. Jones G, Steketee RW, Black RE et al. Child Survival Study Group. How many child deaths can we prevent this year? Lancet 2003;362:65-71. 11. Elzinga G. Vertical-horizontal synergy of health workforce. Bull World Health Organ 2005;83:242. 12. Pfeiffer J, Montoya P, Baptista AJ et al. Integration of HIV/AIDS services into Afri- can primary health care: lessons learned for health system strengthening in Mozambique – a case study. J Int AIDS Soc 2010;13:3. 13. Keroudan D. Health and development financing in Africa. Lancet 2009;374:435-7. 14. Sepúlveda J. Foreword in: Disease control priorities in developing countries. 2nd ed. New York: Oxford University Press for The World Bank,2006:xii-v. 15. Ooms G, Van Damme W, Baker BK et al. The ”diagonal” approach to Global Fund financing: a cure for the broader malaise of health systems? Global Health 2008;4:6. 16. Atun R, de Jongh T, Secci F et al. A systematic review of the evidence on integra- tion of targeted health interventions into health systems. Health Policy Plan 2010;25:1-14. 17. www.15by2015.org (1. aug 2012) 18. Keugoung B, Macq J, Buve A et al. The interface between health systems and vertical programmes in Francophone Africa: the managers’ perceptions. Trop Med Int Health 2011;16:478-85. 19. Harris M. Brazil’s Family Health Programme - a cost effective success that higher income countries could learn from. BMJ 2010;341:1171-2. 20. Furin J. The role of traditional healers in community-based HIV care in rural Lesotho. J Community Health 2011;36:849-56. 21. Mitchell M. Task shifting - maintaining quality whilst improving availability of services (Enreca Health Conference 2011). www.enrecahealth.dk/conference/ programme (1. aug 2012). Løsninger på den globale mangel på sundhedspersonale Michael Schriver 1 , Gideon Ertner 2 , Mette Morre Aabenhus 1 & Per Kallestrup 1 STATUSARTIKEL 1) Center for Global Health, Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet 2) Globale Læger, København Fundamentet i ethvert sundhedssystem er sundheds- arbejderne [1, 2]. De er ansat i klinikker, på apoteker og hospitalsafdelinger, de diagnosticerer patienterne, ordinerer og administrerer medicin, yder pleje og omsorg samt giver information om plan og prognose. Det er også dem, som arbejder på forskningsinstitu- tioner, dem, som indhenter informationer til udpeg- ning af indsatsområder, og dem, som sidder i admini- strationerne, leder arbejdsindsatsen og prioriterer resurserne. På alle niveauer i sundhedsvæsenet er det essentielt med kvalificerede sundhedsarbejdere, og disse er der globalt set mangel på. KRISEN I ARBEJDSSTYRKEN ER ET FÆLLES PROBLEM Sundhedsarbejdere er, bredt defineret, personer, som primært er engageret i opgaver, der har til hensigt at fremme sundhed [3]. WHO beskrev i 2006 et globalt deficit på 4 mio. sundhedsarbejdere, heraf 2,4 mio. læger, sygeplejersker og jordemødre [3]. I 57 lande er der en så kritisk mangel på sundhedsarbejdere, at det hindrer dem i at nå FN’s 2015-mål for reduktion i børne- og mødredødelighed. Seksogtredive af disse lande er beliggende i Afrika syd for Sahara, hvor mange sundhedssystemer skal håndtere en høj be- folkningstilvækst og en dobbelt sygdomsbyrde i form af en stigende forekomst af ikkesmitsomme syg- domme og en fortsat høj forekomst af personskader, psykisk sygdom og infektionssygdomme, f.eks. hiv/ aids og tuberkulose [3-5]. Afrika syd for Sahara er hjemsted for 10% af verdens befolkning og 25% af sygdomsbyrden, men kun for 3% af de økonomiske resurser til sundhed og 1% af sundhedsarbejderne. Til sammenligning bor 5% af verdens befolkning i Nordamerika, hvor man finder 3% af sygdomsbyr- den, 25% af sundhedsresurserne og 30% af sund- hedsarbejderne [6] (Figur 1). Ud over at være et etisk problem er kontrasten et sundhedsproblem for alle verdens lande, der i stigende grad anses for at være gensidigt afhængige med hensyn til sundheds- fremme [6]. Sygdomme med pandemisk potentiale, f.eks. svært, akut, respiratorisk syndrom (SARS), der på dage spredes over kontinenter, skal bekæmpes ved et internationalt samarbejde. Sygdomme som polio, lepra og difteri kan bryde ud i lande med et ikkefun-