105 TAG DET SOM EN MAND! Metaforik og maskulinitet i autopatografer om kræft KArEN HviDTfElDT Professor Institut for Kulturvidenskaber, Syddansk Universitet PEr KrOGH HANSEN Institutleder, ph.d. Institut for Kulturvidenskaber, Syddansk Universitet ”Hvad ville Clint Eastwood gøre i den situation?” ”Hvordan ville han komme ud med æren i behold?” Clint’en ville altid tage det som en mand, naturligvis. Han ville holde hovedet højt og aldrig vise svaghedstegn. Det stod stjerneklart, at jeg også skulle takle sygdommen på den måde. Hvad fanden skulle jeg ellers gøre? (Holm og Nyrup: 54-55) Alvorlig sygdom er en krise i ethvert menneskes livsforløb men harmone- rer særligt dårligt med traditionelle forestillinger om maskulinitet (Cecil, Caughan og Parahoo.; Pedersen et al.). Om end fere mænd end kvinder bliver ramt af kræft (Kræftens Bekæmpelse), er kvinder tilsyneladende mere tilbøjelige til at kommunikere om deres sygdomsoplevelser, og forskning peger på, at ”mænd føler sig særligt sårbare i forbindelse med sygdom, aldring, skade, impotens eller seksuel afvigelse” (Hanlon 62), at de generelt er mindre tilbøjelige end kvinder til at afsløre følelser og vise sig selv som sårbare i ofentligheden, og at kvinder i højere grad end mænd deler per- sonlige beretninger om kræft f.eks. på sociale medier (Baik; Kim). Dog er der siden årtusindskiftet udgivet en række fortællinger i bogform skrevet af mænd om deres kræftsygdomsoplevelse, og det er disse udgivelser, der er omdrejningspunktet for denne artikel.