17 Forandringsledelse under forandring - En ny model for implementering af ledelsesinitierede forandringsprojekter Forandringsledelse under forandring En ny model for implementering af ledelsesinitierede forandringsprojekter Af Ole Hinz Resumé Denne artikel behandler implementering af ledelsesinitierede forandringsprojekter med vægten på arbejdslederens og mellemlederens perspektiv. Artiklen sandsynliggør at vellykket implemente- ring af ledelsesinitierede forandringsprojekter kræver at lederen på to afgørende dimensioner, emergens og frihed, kan forstå hvorledes hans medarbejdere oplever forandringssituationen. Vellykket implementering kræver at både leder og medarbejder oplever balance mellem positio- nerne på disse dimensioner. Det væsentligst nye i denne artikel er at en leder i emergente situationer må tage en særdeles aktiv lederrolle, på én gang nærværende og medvir- kende til at medarbejderen opleve stor frihed. Modellen diskuteres op mod kendte teorier om forandringsledelse, og afslutningsvis udmøntes dens praktiske konsekvenser for ledere, ledel- ser og konsulenter. Indledning Formålet med denne artikel er at beskrive en ny model for forandringsledelse med vægten på arbejds- og mellemlederen (i det følgende under èt benævnt lederen) i en fænomenologisk forståelsesramme. Artiklen er en udvikling på baggrund af en Ph.D.-afhandling, (Hinz 2005). Metateoretisk position Det fænomenologiske grundsynspunkt Fænomenologen hævder at den verden som fremtræder for os, er den eneste verden vi kan vide, er virkelig. (Husserl 1997, 1999); (Zahavi 2001, 2003). Den objektive sandhed om verden er uerkendelig, og: den verden et menneske handler i, er den ver- den det subjektivt oplever. Denne oplevede verden består af menneskers professionelle erfaringer som forskeren har mu- ligheden for at kategorisere og syntetisere. En væsentlig del af lederens arbejde er derfor, lige såvel som pædagogens, psykiaterens, psyko- logens og coachens, fænomenologisk: han må forstå den anden. (Schütz 1972 s. 97 ff). Forståelse At forstå er at tillægge eller tilskrive mening ”bestow meaning” (ibid. s. 98) til et fænomen, en situation, en opgave, en handling. At kunne forstå en anden er at kunne opleve den andens meningstilskrivninger. Forståelse kan derfor være flere ting. Direkte subjektiv forståelse er mulig mellem menne- sker i en samtale hvor der er en kommunikativ hensigt fra begge parter. (ibid. s. 164). Denne forståelsesform er grundlaget for alle andre former for forståelse. Og det er noget andet end når den ene part analyserer den andens udsagn og gester m. v. og reflekterer over hvad hans motiver er, når han ser ham objektivt: som objekt.