Samfundsøkonomen nr 5. November 2005 Hvad gør en god skole? - elevernes sociale baggrund og resultater 15 Indledning Offentliggørelse af danske folkeskolers eksamensgen- nemsnit er i øjeblikket til diskussion i den danske sko- ledebat. Når skoler rangeres efter gennemsnitlige eksamenskarakterer, er det et udtryk for afgangsele- vernes faktiske eksamensresultater. Dette udtryk kan være misvisende, idet sådanne ranglister ikke er korri- geret for elevernes socioøkonomiske baggrund. (SES). De faktiske karaktergennemsnit kan ikke stå alene. Spørgsmålet er, hvad der gør en skole højt præste- rende, og hvordan den socioøkonomiske baggrund spiller ind på skolens praksis? Højt præsterende sko- ler er de skoler, der med hensyn til eksamenskarak- terer og videreuddannelsesgrad løfter eleverne mere, end man skulle forvente. I artiklen præsente- res en analyse af, hvad højt præsterende skoler har til fælles, og på hvilke måder de adskiller sig fra hin- anden. Formålet er at analysere, hvordan de højt- præsterende skoler håndterer deres forskellige elev- grundlag, samt hvilke interne faktorer på den enkel- te skole, der påvirker elevernes eksamensresultater. Artiklen er baseret på Munk & Sloth (2005) og byg- ger på forskningsprojektet De gode eksempler, som er finansieret af Undervisningsministeriet (Mehlbye & Ringsmose, 2004; Munk, Rangvid & Storm, 2004). Set i forhold til det oprindelige forskningsprojekt, som rummer en komparation af højt og lavt præ- sterende skoler, er de højt præsterende skoler i fokus i denne analyse, eftersom det er disse ”gode eksempler”, det er relevant at debattere ud fra og blive inspireret af i praksis. Data, metode, identifikation og udvælgelse Undersøgelsen af ”de gode eksempler” er baseret på afgangskarakterer fra sommereksamen 2000-2002. Der anvendes registerdata for årene 2000, 2001 og 2002, hvor ca. 37.000 9.-klasses-elever gik til folke- skolens afgangsprøve på 1.045 folkeskoler. Elevernes socioøkonomiske baggrund er målt på det tidspunkt, hvor eleverne er 13 år. Eleverne er typisk 15-16 år, når de går til folkeskolens afgangsprøve (se Munk, Rangvid & Storm, 2004, for en nærmere gennem- gang). Der er elever, som klarer sig bedre end forventet ud fra deres socioøkonomiske status, og elever, som Hvad gør en god skole? - elevernes sociale baggrund og resultater Der er forskellige betingelser for at drive skole afhængigt af den enkelte skoles elevsammensætning, og eksamensgennemsnit kan dermed ikke stå alene. Den præsenterede analyse viser, at højt præsterende skoler henholdsvis formår at udnytte elevernes høje socioøkonomiske status eller formår at tilrettelægge undervisningen med udgangspunkt i elevernes lave socioøkonomiske status. Med vægt på særlige værdier og praktikker. Martin D. Munk Seniorforsker, fil.dr., Socialforskningsinstituttet Dorthe Agerlund Sloth Forskningsassistent, cand.mag.pæd., Socialforskningsinstituttet klarer sig ringere. Når gennemsnittet af elevernes karakterer beregnes på hver skole, vil man kunne se, at eleverne på nogle skoler i gennemsnit klarer sig bedre end forventet ud fra deres baggrund, og at eleverne på andre skoler klarer sig dårligere. På den måde identificeres skoler for at finde ud af, hvad der skal til for at skabe en højt præsterende skole. Således er højt præsterende skoler defineret ved, at eleverne for det første opnår højere karakterer ved Folkeskolens Afgangseksamen (FSA) end forventet, når der er taget højde for deres socioøkonomiske baggrund, og for det andet i højere grad end forven- tet fortsætter i en ungdomsuddannelse. Tilsvarende er lavt præsterende skoler defineret ved elevernes lavere eksamenspræstation og lavere videreuddan- nelsesgrad, end man kunne forvente, når deres socioøkonomiske status tages i betragtning. Elevernes karakterer ved Folkeskolens Afgangseksamen er således korrigeret i forhold til deres socioøkonomiske status, som primært er defi- neret ud fra forældrenes uddannelsesniveau. Der er anvendt tre undermodeller til at identificere “de gode eksempler.” For det første en statistisk model for karaktererne på elevniveau i skriftlig dansk og matematik, samt mundtlig engelsk. For det andet en model for elevernes videreuddannelsesad- færd på skoleniveau efter afslutningen af 9. klasse og for det tredje en opgørelse over om skolens karakterer er stabile i perioden 2000-2002 (figur 1). Fra den første model anvendes den afsluttende ranglisteplacering af skolen. Ud fra den anden model ses på, om skolerne sender en større eller mindre andel af eleverne videre i uddannelsessystemet end forventet, når der er korrigeret for elevernes socio- økonomiske baggrund. Konkret ses på, om de elever, der afsluttede 9. klasse i 2000, fortsat er i uddannel- sessystemet inden d. 1. oktober 2002. I målingen af elevernes videreuddannelsesadfærd efter 9. klasse medtages overgangen til 10. klasse som videreud- dannelsesadfærd. I den første model forklares eksamensresultaterne ved FSA 2002 ved en regressionsanalyse (jf. Munk, Rangvid & Storm, 2004, p.19ff.). Analysen viser, at elevernes socioøkonomiske baggrund er den faktor, der har størst forklaringseffekt, når det gælder eksa-